Denne rapport indrammer emner om den bæredygtige omstilling I landbruget på Samsø. Samsø er karakteriseret ved at være et skridt foran I forhold til den bæredygtige omstilling i flere af kommunens sektorer. Empirisk data er indsamlet gennem feltarbejde udført i marts 2019 på Samsø. Seks semi-strukturerede interviews blev udført med landmænd på deres respektive gårde. Og et semi-struktureret interview blev udført med en landbrugsfaglig rådgiver I den lokale landboforening. Konstruktivistisk Grounded Theory traditionen (Charmaz, 2017) er brugt I kodning og tematisering af den empiriske data. Deltagende observation blev udført på et lille økologisk jordbrug gennem forskellige roller såsom praktikant, landbrugsmedhjælper og roomie. En videnskabs-og teknologi beskrivelse af minimumsloven og mineralstofteorien er udført med henblik på at indramme gødnings- og næringsstof praksisserne blandt landmændene. Det teoretiske rammeværk er bygget omkring Aktør-netværk Teorien (ANT) (Latour and Woolgar, 1986) og traditionen Social Konstruktion af Teknologi (SCOT) (Pinch and Bijker, 1987). ANT-perspektivet ligestiller natur og mennesker og SCOT-perspektivet er reflekteret I måden hvorigennem specialet undersøger brugen af gødning og næringsstoffer. Det analytiske rammeværk består tre elementer. Fire landbrugsparadigmer udviklet af Pernille Kaltoft (Kaltoft, 1997) er brugt som en rammesætning for landbrugets tilstand, en beskrivelse af den historiske udvikling af konceptet bæredygtighed er udført med henblik på at opponere mod det empiriske koncept – strukturel udvikling – som er udbredt I landbruget på Samsø. Sidst er koncepterne champion farmer, naboskab of ekspert assistance (Risgaard, Frederiksen and Kaltoft, 2007) er også anvendt i analysen. I analysen opstår forskellige temaer som vigtige I forhold til den bæredygtige udvikling henover forskellige landbrugsparadigmer. De vigtigste temaer for en succesfuld omstilling af landbruget er autonomi og samarbejde med naturen.