Rekruttering af frivillige er et arbejde alle frivillige organisation står over for. I specialets problemanalyse skitseres det, hvordan der er et paradoks mellem unges frivillige arbejde generelt og unges frivillige arbejde i idrætsverdenen, hvor det viser sig, at unge arbejder langt mere frivilligt uden for idrætsverdenen. Da unge under 20 år er den aldersgruppe, der engagerer sig mindst i idrætsligt frivilligt arbejde, er det derfor essentielt at undersøge, hvordan man i et idrætsforbund kan rekruttere unge frivillige. Én måde at håndtere rekrutteringsprocessen er gennem narrativ fortælling, derfor ønsker dette speciale at undersøge problemformuleringen, der lyder:

Hvordan kan der arbejdes med fortælling i rekrutteringsprocessen af frivillige i alderen 13-19 år i et idrætsforbund?

For at besvare denne problemformulering, benyttes KFUMs Idrætsforbund som case. I specialets følges to interventioner KFUM benytter i deres rekrutteringsarbejde af kursister til deres eget træner-/lederkursus. Den ene intervention er en konsulent, der forsøger at rekruttere kursister, ved at holder møder med foreningsledere og den anden intervention er et ambassadørkorps, der forsøger at rekruttere kursister ved at holder oplæg for spillere og forældre i KFUMs medlemsforeninger. Gennem en socialkonstruktivistisk forståelses undersøges problemstillingen gennem observationer og interviews. Der er i specialet lavet seks observationsstudier og fem interviews. Da jeg selv er frivillig i KFUMs Idrætsforbund benyttes hermeneutiske værktøjer, til at sætte spørgsmålstegn ved min forforståelse af feltet, så besvarelsen af problemstillingen bliver så fyldestgørende som muligt. Den socialkonstruktivistiske forståelse ligger også op til specialets valg af teoretikere; Jerome Bruner og Michael White. Specialets narrative forståelse er bygget op omkring, at mennesker er fortolkende og meningssøgende, hvorfor opfattelsen af virkeligheden altid vil ske ud fra vores egne konstruktioner af den. Derfor danner vi fortællinger ud fra narrativer for at forklare og ikke mindst forstå den virkelighed vi lever i.

For at forstå den mening informanterne skaber med den fortælling der observeres i observationsstudierne laves der en narrativ analyse, der fortolker hver informants dominerende fortælling. Efterfølgende diskuteres de dominerende fortællinger, hvor der sættes spørgsmålstegn ved, hvordan fortællingen påvirkes i forskellige kulturer. Der laves i Del 3 af analysen én samlet dominerende fortælling om KFUMs Idrætsforbund træner-/lederkursus, hvor der samtidig påpeges nogle punkter informanter kan arbejde med, for at styrke fortællingen som værktøj i rekrutteringsarbejdet. I den sidste del af analyse skitseres det, hvordan fortælling er et stærkt værktøj for ambassadørerne, men ligeledes, hvordan det ikke er for konsulenten. Derfor anskues fortælling fra en anden vinkel, og der opstilles et forslag om at arbejde med fortælling som en oplevelse i stedet for en historie.

Specialets konklusion beskriver, at der kan arbejdes med fortælling i rekrutteringsprocessen på flere måde, men de to måder der fremtræder i dette speciale er; Fortælling som en fortælling og fortælling som en oplevelse. Ligeledes beskriver konklusionen, at selvom den dominerende fortælling er unik i netop den sociale kultur den er indlejret i, kan der stadig laves én dominerende fortælling og KFUMs Idrætsforbunds træner-/lederkursus.