At lobbe er det vigtigste redskab når det kommer til at påvirke beslutningstagere i det politiske system i EU. I Bryssel er konkurrencen om beslutningstagere på EU-institutioner opmærksomhed er solid med kraftfulde modstykker konkurrerer om dagsorden for at gøre deres opfattelse hørt. EU har en pluralistisk struktur for at opretholde demokratiet blandt interessegruppen, men det ser ikke ud til at fungere efter hensigten og stærke korporative elementer er indlysende. Interesserne er mange, men det vigtigste er at have de samme interesser som institutionerne fleste kompetencer, da dette giver fordele i forhold til at påvirke resultaterne af politikkerne. At være en kraftfuld og ressourcestærke med specifik viden er derfor af betydelig fordel, da EU-institutionerne er afhængige af eksterne kilder i den politiske proces. Dette gør lobbyvirksomhed en kompleks aktivitet i EU 's spilleregler og den stærke repræsentation af interesser øger kompleksiteten. For at opnå en fuldstændig sejr kræver, at man vinder i alle de tre arenaer dvs. "EU, som skal tillade det ønskede resultat; interessenterne, som skal levere støtte; og organisationen derhjemme, som skal give opbakning "(Schendelen 2013: 119). Men chancerne for at opnå alle tre er ikke høj på grund af den usædvanligt solid og kraftfuld konkurrence. De fremmeste grunde til konkurrencen er på tværs af pres på embedsmænd har at arbejde under, og at der er en mangel på tillid blandt interessenterne, på samme tid som den egen organisation ofte er delt. Interessenterne har indflydelse på den politiske beslutningsproces, selv om en sejr i alle tre arenaer ikke opnås, hvilket resultaterne af de politikker beviser, der er inkluderet.
Sådan virker det i virkeligheden er analyseret i denne afhandling, hvor der er anvendt en kvalitativ forskningsmetode, hvor interessenter inden dyrevelfærd, miljø, kooperativer, landbrug og byerne interviewes. For at opnå viden om den anden side af bordet, blev interviews også lavet med beslutningstagere og folk, der har indflydelse på disse på institutionerne. Interviewene semistruktureret muliggør en øget indsigt i de faglige oplevelser af lobbyvirksomhed arena i Bruxelles og de hindringer den pluralistiske arena består. De mennesker, der deltog i den forskning kan ikke være takkede nok. Det var deres generøsitet, der gjorde denne afhandling muligt.
Pluralisme og korporatisme blev valgt som teorier sammen med interesserepræsentation. Den interesserepræsentation var nødvendig for at skabe en forståelse for, hvad lobbyvirksomhed arena i Bruxelles indeholdt. Definitionen af pluralisme og korporatisme i denne sammenhæng diskuteres i forhold til repræsentation interesse. EU-institutionerne kompetencer er også inkluderet på grund af dens betydning i forhold til den interessenter indflydelse og lobbyisme tilgang, hvor procedurerne er af betydning for, hvem der skal påvirke for at opnå den ønskede endelige resultat.