Slægtspleje er med sin indførelse i Serviceloven og med den efterfølgende interesse i Barnets Reform, blevet et varmt emne i det sociale arbejde. Forskningen om det sociale fænomen, viser både forskelle og ligheder i forhold til en traditionel plejefamilie. Forskellene omfatter en større kontinuitet, og at børn i slægtspleje har færre sociale problemer. Lighederne omfatter blandt andet, at barnets udviklingsmæssige effekter af anbringelsestyperne er forholdsvis ens. Hermed stiller loven og forskningen, sagsbehandleren i en vanskelig position, da dennes praksis, herunder værdier, holdninger, viden og teoretiske tilgange bliver afgørende for det konkrete sociale arbejde. Således danner sagsbehandleres forståelse af fænomenet udgangspunkt for specialet, samt hvordan disse kan forholde sig refleksivt til forskelligartede vidensformer i et komplekst felt. Et felt præget af flere parters interesser, såsom politiske retningslinjer, barnet, forældre, kommunale visioner samt egne holdninger og værdier.