I dag er der et større fokus på, at FM skal bidrage med merværdi til virksomhederne, samt medvirke til at virksomhederne opnår bedre resultater. En af mulighederne for skabe bedre resultater er gennem optimeret arealanvendelse. At effektivisere arealudnyttelse er dog mere kompliceret end som så, da mennesker ikke nødvendigvis arbejder på arbejdspladsen, hvilket stiller store krav til arealforvalterne ift. at tilpasse arealbehov. En arbejdsplads kan ikke bare defineres som et fysisk miljø hvor arbejde udføres.
For mange organisationer er arealer en omkostningsfuld og knap ressource, der er med til at understøtte kerneforretningen. På trods af at ressourcen kan være knap, er det kun i begrænset omfang der holdes regnskab med den. Strategisk planlægning og langsigtet tilpasning af ejendomsporteføljen er derfor en væsentlig opgave for en FM organisation for, at sikre at organisationens fysiske rammer er i overensstemmelse med virksomhedens behov. Ved at have fokus på præstationsmålinger, herunder både resultat- og procesmålingsdata, og optimeret arealanvendelse, kan en FM organisation effektivisere de interne processer for, der i sidste ende er med til at støtte op om virksomhedens overordnede mål.
Specialet har igennem litteraturstudier undersøgt arealforvaltning, samt den strategiske tilgang til arealer. Herudover er forskellige arealbegreber defineret for at give læseren en forståelse for forskellige tingange til emnet. For at skabe en forståelse for betydningen arealudnyttelse, er faktorer med betydning for arealudnyttelsesgraden undersøgt nærmere, samt udvalgte teknologiske muligheder for at måle arealudnyttelsesgraden.
Gennem empiriske undersøgelser er 3 organisationers håndtering af arealforvaltning undersøgt for, at skabe en forståelse for de arbejdsprocesser, metoder og problemstillinger som findes i den praktiske tilgang til emnet.
På denne baggrund er der udarbejdet et løsningsforslag til effektivt synliggørelse arealudnyttelsesgraden. Det skal være med til at skabe et oplyst og validt strategisk beslutningsgrundlag for optimering af arealer. Ved brug af bevægelsessensorer og optiske flowsensorer er der i løsningsforslaget udarbejdet en principiel synliggørelse af arealudnyttelsesgraden, der indikerer præstationsmålinger for arealanvendelse. Optiske flowsensorer vurderes anvendelige i rum med flere personer, herunder auditorier og vil kunne inkludere alle personer i et givent rum, samt skelne mellem personer og materielle objekter, hvilket gør målingen meget præcis. Bevægelsessensorer vurderes anvendelige i enkeltmandskontorer og kan opfange al bevægelse i et givent rum, hvorfor der opnås en høj præcision. Daglige målinger af arealudnyttelsesgraden vil skabe meget pålidelige resultater, da det giver et meget retvisende billede af virkeligheden, hvor sæsonudsving og ændrede tendenser i arealanvendelsen kan synliggøres.
Det er dog afgørende at holde sig for øje, at der ved måling af arealudnyttelsesgraden er risiko for at påvirke det målte. Eksistensen af blot den mindste måling, vil ifølge David Bohm’s virkelighed påvirke det målte system i en grad der vil få betydning for resultatet.