Danmark var i mellemkrigstiden præget af forskellige økonomiske kriser, som betød, at mange mennesker oplevede denne periode som en usikker tid. Desuden blev mange af de traditionelle mønstre i samfundet ændret, hvilket yderligere var med til at give perioden et præg af opbrud. Ændringen af de eksisterende klassestrukturer, den øgede urbanisering og de politiske strømninger var alle med til at skabe ny dynamik i samfundet, hvorfor eftertiden har set, at grundlaget for nutidens velfærdssamfund blev lagt i denne periode. Den danske arbejderbevægelse var i tiden op til 1. verdenskrig blevet etableret, og bevægelsen fik i løbet af mellemkrigstiden gennemført flere forbedringer for arbejderklassen. Socialdemokratiet, som var den politiske gren indenfor arbejderbevægelsen, fik i mellemkrigstiden regeringsmagten, hvilket fik stor betydning for dets politik, da partiet var nødsaget til at agere indenfor de parlamentariske rammer. Dette fik også den betydning, at partiets omdefinering fra arbejderparti til folkeparti blev formuleret i ord, selvom partiet reelt havde ført denne politik igennem længere tid. Fritid blev en mulighed for stadig flere mennesker i mellemkrigstiden, hvorfor der også kom en øget fokusering på kulturen. Indenfor Socialdemokratiet opstod der en teoretisk diskussion omkring udviklingen af en arbejderkultur, formuleret gennem Bomholt og Frisch, mens der i samtidigt i samfundet udvikledes en levet arbejderkultur. Vi har undersøgt den påvirkning, disse overvejelser havde på den lokale idræt i Aalborg. Undersøgelsen bygger på en analyse af 12 udvalgte idrætsklubber, som repræsenterer et bredt udsnit af de idrætstilbud, som eksisterede i mellemkrigstidens Aalborg. I Aalborg eksisterede der forskellige klubber, vi kan karakterisere som værende arbejderidrætsklubber, forstået på den måde, at der kan spores en form for arbejderkultur. Denne form for arbejderkultur skal dog oftest ikke ses som noget, der stod i modsætning til en borgerlig kultur, men i stedet forstås som en aktivitet folk fra arbejderklassen deltog i. Vi kan også se idrætsklubber, som repræsenterede borgerlige værdier, hvilket netop gør os i stand til meningsfuldt at skelne mellem borgerlig- og arbejderidrætsklubber, men ikke på baggrund af de enkelte klubbers ideologiske tilkendegivelse. Udviklingen af en særlig arbejderkultur kan altså ikke spores i idrætten, da vi hverken kan se, at fagbevægelsen eller den politiske gren inden for arbejderbevægelsens støttede eller stimulerede til udviklingen af en ideologisk baseret arbejderidræt i Aalborg. Idrætten blev altså ikke tænkt ind som et redskab i datidens kulturkamp, idet vores undersøgelse af forholdene i Aalborg i mellemkrigstiden har vist, idrætsklubberne blev oprettet for at opfylde et behov, og at menneskerne deltog i idrætten for deres fornøjelses skyld.