Den forhåndenværende afhandling er forankret i en interesse og bekymring for organisationsudviklingsmetoder, der ikke levner megen plads til kritik eller på anden måde forsøger at lukke munden på de røster, der kan modsætte sig organisationen og de strategiske tiltag, ved at fokusere udelukkende på de positive aspekter og attituder ved livet i organisationen.

Det er ingen hemmelighed, at de diskurser, hvor arbejdstageren og organisationer befinder sig, har ændret sig dramatisk i det sidste århundrede. Angiveligt er der sket en forskydning i den måde forvaltningen af de menneskelige ressourcer foregår på - dvs. et skift fra mistillid, kontrol, konfrontation, og problemfokus - til dialog, tillid, selvledelse, lighed og solidaritet.

Dette skift kan forekomme at være til gavn for alle medlemmer af organisationen, men fremmer i virkeligheden kun individualiseringen, intimiseringen og intimideringen af den moderne arbejdstager.

Denne afhandling foreslår, som et alternativ, en mere kritisk tilgang til organisationsudviklingsmetoder, der søger at udnytte og kontrollere de menneskelige ressourcer inden for organisationer.

Mere specifikt foreslås det, at de politiske og økonomiske strukturer i organisationer, ikke bare kan ignoreres ved at uddanne arbejdstageren til nemt at tilpasse sig, og optimistisk tage de positive honnørord og holdninger til sig, og at »horisontale organisationer« er et begreb, der anvendes af magthaverne, til at kue og distrahere arbejdsstyrken.

Denne afhandling er således skrevet indenfor et rammerværk af Critical Management Studies - mere specifikt den Neo-marxistiske Labour Process teori, og poststrukturalismen, repræsenteret ved værker af Michel Foucault.

Formålet med denne afhandling er en kritisk tilbundsgående undersøgelse af den organisatoriske udviklingsmetode Appreciative Inquiry. Analysen består af både en teoretisk og praktisk del.

Det er målet først at undersøge den eksplicitte præmisser og rationaler ved metoden, gennem en undersøgelse af, hvordan metoden er præsenteret i management-litteratur. Dernæst lægges der et Labour proces teoretisk samt en Foucauldiansk perspektiv ned over de tidligere identificerede præmisser, med henblik på at formulere alternative rationaler.

Disse to analyser udgør den teoretiske del af specialet, og vil blive efterfulgt af den empiriske/praktiske del, hvor målet er at gennemføre en indholdsanalyse af, hvordan Appreciative Inquiry præsenteres og formidles i fagblade og lignende, samt hvor vidt disse artikler udviser nogen kritiske overvejelser, både hvad angår de eksplicitte og alternative rationaler. Gennem de tre analyser, fremføres det, at Appreciative Inquiry ikke bare er en metode til personlig og organisatorisk udvikling, men kan ses som en metode, der fremmer og opretholder status quo. Samtidig er den også endnu en bekæmpelsesstrategi, der hindrer modmagt, kritik eller problematisering af betingelserne internt i organisationen.

Desuden konkluderes det, at niveauet af kritisk refleksion i fagbladene om Appreciative Inquiry, er meget dårligt repræsenteret, hvilket igen giver anledning til yderligere bekymring, da disse blade må antages at skulle værne om arbejdstagernes interesser.