Spildevandsbehandlingen i Danmark og Europa bliver centraliseret, samtidigt med at mere spredt bebyggelse bliver kloakeret. Dette kan betyde flere svovlbrinteproblemer fra pumpeledninger i mindre dimensioner, hvilket giver et behov for svovlbrintebekæmpelse, der er billig og med fordel kan anvendes på disse pumpeledninger.
Projektet undersøger salpetersyrling-dosering (FNA; Free Nitrous Acid; HNO2), som er en nyudviklet metode til svovlbrintebekæmpelse i pumpeledninger. Projektet er delt op i fire dele; litteraturstudie, batchforsøg, forsøg på pumpeledning og økonomi. De fire dele leder op til en vurdering om FNA er rentabelt i forhold til de konventionelle metoder under danske forhold.
Svovlbrinte bliver dannet ved sulfatreduktion til sulfid i anaerobe pumpeledninger og bliver flygtig, når spildevandet møder atmosfæren. Flygtig svovlbrintegas kan da give lugt og korrosionsproblemer. Sulfid bliver hovedsagligt produceret i pumpeledningens biofilm, og især hvis pumpeledningens dimensioner er lave bliver produktionen i biofilmen betydningsfuld. Af den grund er FNA baseret på inhibering af biofilmen og især de sulfatreducerende bakterier, da disse er langsomt voksende.
FNA blev tilført som natriumnitrit og saltsyre til anaerob spildevand i batchreaktorer i forskellige koncentrationer og sulfidkoncentrationen blev målt til forskellige tider. Forsøget viste at FNA havde en negativ effekt på sulfidproduktion. Ud fra forsøget blev det bestemt at afprøve en sammensætning af FNA ved pH 6 og 40 mg-N/L nitrit på en pumpeledning ved eksponering i 2,2 timer.
Afprøvningen blev udført på en opstillet pumpeledning i Frejlev, Danmark. Hvor de første tre doseringer viste en inhibering af sulfatreduktionen på 80 % i 3 dage, herefter begyndte effekten kontinuerligt at falde, hvorfor det blev konkluderet at en selektering af mikroorganismer i biofilmen havde fundet sted. Den sidste doseringsstrategi virkede på samme niveau som de første forsøg, hvor den samme sammensætning af FNA blev anvendt med eksponering i 37 timer. En doseringsstrategi, der kunne bibeholde sulfidproduktionen på et acceptabel niveau gennem ledningen blev ikke fundet, da pumpeledningen havde en abnorm høj opholdstid og areal/volumenforhold.
En kvalificeret bud på en doseringsstrategi til pumperøret blev fastlagt og denne viste, at FNA-dosering var konkurrencedygtig i forhold til almindelige kemikalieomkostninger på pumpeledningen. Det blev yderligere konkluderet at anvendelsen af FNA, i forhold til de konventionelle metoder, især ville være fordelagtigt på korte pumpeledninger med højt areal/volumenforhold.