Resume Med indførslen af de elektroniske patientjournaler i Danmark, tales der ofte om hvor svært det er for det sundhedsfaglige personale at danne sig et overblik over patienternes data og informationer. Dette er ikke et isoleret fænomen for Danmark, men har også vist sig at være problematisk i andre internationale tiltag. En af de store målsætninger med implementering og udvikling af EPJ, er netop at lette klinikerne i deres arbejde, men denne målsætninger er endnu ikke opnået i tilstrækkeligt omfang. Vi undrer os over hvad der er af bagvedliggende årsager til at dette endnu ikke er lykket. Problemformuleringen lyder: ”Hvilke krav er der til et informationsdesign, for at informationer i den elektroniske patientjournal kan præsenteres så klinikeren bliver understøttet i deres dannelse af overblik over den enkelte patient?” Formålet med projektet er at se på hvilke informationer klinikerne har behov for i deres dannelse af det kliniske overblik og samtidig se på hvilke faktorer, som påvirker deres overbliksdannelse. Projektrapporten belyser denne problemstilling via en række interviews af klinikere der til dagligt arbejder med en EPJ. Metodemæssigt er der anvendt Steinar Kvale’ kvalitative interview teknikker og Grounded Theory, som beskrevet af Glaser & Strauss og senere udviklet af bl.a. Charmaz og Guvå & Hylander. Dataanalysen indeholdt et råmateriale på ca. 1000 indikatorer, som er klassificeret og kodet, med anvendelse af mindmapping til at støtte analysen. Dette har resulteret i en kerneproces kaldet ’Dannelsen af det kliniske overblik’ og fire tilhørende processer. Med udgangspunkt i disse processer har vi skabt en teori, som efterfølgende er blevet udsat for en teoretisk grounding ud fra Goldkuhl & Cronholms Multi-Grounded Theory. De eksisterende teorier vi har anvendt dækker over modeller, kognitiv psykologi, interaktions design og informations arkitektur og –design. Resultatet er et sæt guidelines omhandlende bl.a. én fælles adgang til de anvendte systemer inklusiv overføring af patientkonteks mellem systemerne og anbefalinger i forhold til design af brugergrænsefladen. Yderligere skal det være muligt at kunne lave personlige visninger på brugergrænsefladen, i forhold til den enkelte brugers job rolle, færdigheder og den kliniske situation brugeren står i. Derfor bør man i langt højre grad tænke på udvikling af EPJ i et problemløsnende perspektiv frem for kun at kigge på den traditionelle teknologiske tilgang hvor målsætningen er at implementere teknologien. Ved at kigge nærmere på selve informationsdesignet af en EPJ i relation til hvordan værktøjet skal anvendes og understøtte klinikerne vil man kunne nærme sig den nationale målsætning.