Indledning
Vigtigheden af effektiv vejplanlægning har større fokus end nogensinde, idet trafikmængden og transportarbejder til stadighed stiger. Det bliver derfor vigtigere end nogensinde før, at kunne gennemføre effektiv vejplanlægning, så der sikres en effektive trafikafvikling og en minimering og koncentration af trafikkens negative effekter, på det overordnede vejnet. Et af vejbestyrelsernes vigtigste vejplanlægningsværtøjer er vejklassificering, hvor vejnettets enkelte veje og strækninger kategoriseres efter deres funktion og betydning i det samlede vejnet.
De moderne vejplanlægningsprincipper, som er baggrunden for dem der anvendes i dag, kan tilbageføres til byplanlægningsparadigmet ”funktionalisme”, som blandt andet Raymond Unwin og Clarence S. Stein lod sig inspirere af i de engelske havnebyer og i Radburn i USA. Det egentlig gennembrud tilskrives Le Corbusier, som i 1933 i forbindelse med en kongres udgav den såkaldte ”Athen erklæringen”. Denne erklæring indeholde 95 ideer til at hvordan storbyernes stigende trafikale udfordringer kunne reduceres. I dansk kontekst blev de moderne vejplanlægningsprincipper først officielt implementeret i vejregel ”Bytrafik, projektgruppe 0” fra 1980, og siden er der sket en mindre udvikling og tilpasning.
Problemformulering
En interessant pointe, der endnu kun er lavet få undersøgelser om, er overensstemmelsen mellem trafikantens rutevalg og den vejklassificering vejbestyrelsen planlægger efter.
Vælger og gennemfører bilisterne ikke de enkelte ture i overensstemmelse med vejklassificeringen, kan vejplanlægningen miste en stor del af sin effekt. Dette er udgangspunkt for nærværende undersøgelse, som skal kortlægge og analysere, i hvor stort omfang vejklassificeringen bliver respekteret/overholdt i bilisternes rutevalg. Trafikplanlæggerne ønsker, at bilisterne anvender det overordnede vejnet, når de transporterer sig mellem de enkelte lokalområder. Men sker dette også i praksis?
Undersøgelsens problemformulering lyder:
”Er det muligt at udvikle en metode, baseret på FCD, der kan beskrive i hvor høj grad bilisterne følger intensionen i den vejklassificering som vejbestyrelserne udfører?”
Det er valgt at anvende Floating Car Data, som datagrundlag for nærværende undersøgelse. FCD er valgt, da den giver nogle unikke muligheder for at følge bilisternes færdselsmønster og rutevalg over både tid og sted. Samtidig har FCD et format, som gør at det egnet sig godt til viderebehandling og analyse.
Det er valgt at gennemføre undersøgelsen som et Proof of Concept studie, hvor en stor del af fokus vil ligge på at udvikle og kvalitetssikre metoderne, idet FCD endnu ikke har været anvendt til undersøgelser med den valgte problemstilling.
Metode og data
Det er til undersøgelsen anvendt FCD fra nordjyske Spar På Farten projekt, fra 1. – 30. september 2007. Undersøgelsen er baseret på ca. 1,6 logpunkter, som efterfølgende blev sammenkædet til 1.749 ture. Turene er kørt af i alt 65 køretøjer.
Det blev gennem undersøgelsen udviklet to metoder, som enten kunne anvendes individuelt eller i kombination, metoderne er:
* En kvantitativ analysemetode
* En kvalitativanalysemetode
De to metode har hver sin tilgang til identifikation af overensstemmelsen mellem bilisters rutevalg og vejklassificering. Den kvantitative analyse tager udgangspunkt i en identifikation og optælling af antallet af skift i vejklasser for hver af de enkelte ture. Sammenholdes antallet af skift med de enkelte tures origo- og destinationsvejklasser, er det herigennem muligt at identificere om turen er gennemført i overensstemmelse med vejnettet funktionelle vejklasse. Den kvalitative analysemetode er udviklet så den kan håndtere store datasæt og identificere overensstemmelsen mellem vejklassificeringen og rutevalget dynamisk.
For den kvalitative analyse, er udgangspunktet en mere dybdegående analyse af rutevalget mellem et OD-zonepar eller ture fra den kvalitative analyse. Denne metoder er baseret på GIS og tager udgangspunkt i en mere manuel tilgang, hvorfor også antallet af ture, som kan analyseres, er mindre end for den kvantitative analyse.
Resultater og konklusion
I forhold til den kvantitative metode, blev det fundet at denne desværre ikke i det ønskede omfang var i stand til at eftervise klassificeringen med en tilstrækkelig sikkerhed. Der blev konstateret, at antallet af skift i vejklasse blev overestimeret, hvilket hovedsagelig skyldes usikkerheder og uhensigtsmæssigheder i den online map matching, som datagrundlaget var gennemløbet under SPF projektet. Endvidere var den gennemførte turopdeling også mangelfuld. Det var ikke muligt, gennem tilretning af metoden, at tage højde for disse fejlkilder, og derfor er resultaterne ikke antaget at være retvisende til vider analyse.
Resultaterne fra den kvalitative analyse, er ikke på samme måde påvirker af fejlkilderne som den kvantitative. I undersøgelsen blev rutevalget mellem Aalborg Centrum og City Syd analyseret og kortlagt. Der var i undersøgelsesperioden gennemført i alt 41 ture, af 10 forskellige køretøjer mellem de to zoner. Det blev fundet at disse anvendte i alt 7 rutealternativer, hvor 3 af disse indeholdte et rutevalg/vejvalg, som ikke var i overensstemmelse med vejnettet funktionelle klassificering. Omfanget af de uhensigtsmæssige rutevalg var dog begrænset; det var kun korte strækninger af de 3 ruter, som har kørt i uhensigtsmæssige lokalområder.
Konklusionen på undersøgelse er at det er muligt at udvikle en metode, der kan beskrive i hvor høj grad bilisterne følger intensionen i vejklassificeringen. Det er dog fundet at for at kunne gennemføre dette dynamisk skal kvaliteten af FCD forbedres gennem bedre turopdeling og bedre mapmatching.