Baggrund: Hver dag er sundhedspersonale i risiko for at blive smittet med blodbårne sygdomme som hepatitis B (HBV), hepatitis C og hiv. En mulig smittemåde er via stik eller anden eksposition for blodtilblandede væsker. Firs procent af danske læger har været ude for et stikuheld i løbet af deres karriere, så selvom prævalensen af hepatitis B, hepatitis C og hiv er lavere i Danmark end i andre dele af verden, er risikoen for at komme ud for et stikuheld stor. Den 1/1 2020 overtog Infek-tionsmedicinsk Afdeling håndteringen af stikuheld ved Aalborg Universitetshospital, og i den for-bindelse blev der lavet en række ændringer i måden at håndtere stikuheldene på. Der er aldrig blev lavet opgørelser over stikuheld ved Aalborg Universitetshospital.
Formål: Formålet med dette studie er at opgøre stikuheld ved Aalborg Universitetshospital og beskrive hvor, hvordan og hos hvem stikuheldene sker, samt om der er forskel på kompliansen ift. den efterfølgende behandling og opfølgning blandt de skadelidte. Alt dette undersøges mhp., om der kan ske forbedringer i håndteringen af stikuheldene. Fx i form af ændret lokal strategi for HBV-primærvaccination.
Metode: Alle stikuheld håndteret ved Aalborg Universitetshospital i perioden 1/1 2020 til og med 1/6 2021 er gennemgået systematisk for oplysninger om bl.a. skademekanisme, skadested, immun-status hos skadelidte, blodprøver på skadelidte og smittekilde og gennemførelse af behandlings-planer. Alle oplysningerne er noteret i en REDCap®-database, oprettet til dette studie. Herefter er data behandlet og analyseret i STATA.
Resultater: Der er rapporteret 503 stikuheld ved Aalborg Universitetshospital i den pågældende periode. Af disse er 297 sket på hospitalet. Den hyppigste ekspositionstype er stik, mens det hyp-pigste instrument involveret er kanyle. Der er taget stikuheldsprofil på 13,4 % af de kendte smitte-kilder. Af de skadelidte på hospitalet er 42,8 % vaccineret mod HBV på forhånd. I 199 (39,6 %) tilfælde har skadelidte ikke fulgt den efterfølgende behandlings- og opfølgningsplan, som er lagt af Infektionsmedicinsk Afdeling. På hospitalet har 53,4 % gennemført vaccineserien mod HBV efter deres stikuheld, mens 72,5 % har fået taget de opfølgende blodprøver. Tallene er mindre uden for hospitalet.
Konklusion: Konklusionen på dette studie er, at der er plads til forbedring i håndteringen af stik-uheld ved Aalborg Universitetshospital. Forslag til forbedringer omfatter undervisning om fore-byggelse imod blodoverført smitte, udfyldelse af stikuheldsjournaler, korrekt behandling af stik-uheld samt undervisning i vigtigheden af gennemførelse af HBV-vaccineserie og opfølgende blod-prøver.