Introduktion: Kombinationen, af at allergi defineres bredt, og at der er divergerende opfattelser af allergi mellem sundhedsprofessionelle og lægmænd, medfører, at det er vanskeligt at håndtere sygdommen i et sundhedspolitisk perspektiv. Dette er problematisk, da det i litteraturen beskrives, at allergikere har lavere livskvalitet end ikke-allergikere.

Formål: At udarbejde et kvalificeret beslutningsgrundlag til beslutningstagere af forebyggende sundhedsarbejde i Region Nordjylland indeholdende anbefaling af indsatser med henblik på at øge allergikeres livskvalitet. Dette via opprioritering af sekundær og tertiær forebyggelse.

Metoder: Til at belyse omfanget af den økonomiske byrde forbundet med allergi i regionen udføres en cost of illness analyse. I den forbindelse anvendes data fra Sundhedsprofil 2013 – Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland. Til at belyse omfanget af allergi i regionen i form af karakteristika af allergikere samt hvilken sammenhæng, der er mellem allergi og livskvalitet udføres statistiske analyser. I den forbindelse anvendes data fra Sundhedsprofil 2010 – Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland. I projektet udføres en systematisk litteratursøgning omhandlende årsager til den lavere livskvalitet blandt allergikere.

Resultater: Allergikere er generelt forbundet med højere omkostninger ift. ikke-allergikere, dette på parametrene konsultation hos praktiserende læge og receptpligtig medicin. Endvidere har allergikere ift. ikke-allergikere en lavere livskvalitet på 0,016 QALY. Der er således incitament for beslutningstagere i Region Nordjylland til at øge fokus på sekundære og tertiære forebyggelsesindsatser mod allergi. Disse kan med fordel målrettes yngre frem for ældre borgere samt borgere med længere uddannelse frem for kortere. Dette da disse borgere oftere rapporterer at have allergi end andre målgrupper. I litteraturen findes, at fysiske og psykiske gener af allergi er årsag til allergikeres lavere livskvalitet. Indsatser bør derfor forebygge dette, dog med forudgående grundige overvejelser om tilsigtede og utilsigtede konsekvenser af indsatserne. Projektet resulterer i to forebyggelsesindsatser målrettet allergi nemlig øget diagnosticering af allergikere samt patientuddannelse af allergikere.

Konklusion: I indeværende projekt anbefales øget diagnosticering som indsats målrettet at afhjælpe eller reducere fysiske gener som årsag til allergikeres lavere livskvalitet. Patientuddannelse af allergikere anbefales som indsats målrette at afhjælpe eller reducere psykiske gener som årsag til allergikeres lavere livskvalitet.