Konventionelt ultralyd bruger ufokuserede og fokuserede stråler til at indsamle billedinformation i væv . Men begrænsning i vævets hastigheden er opnået og nye teknikker skal udvikles for at overvinde disse. Negativ fokus har i enkelte tilfælde vist potentiale for at løse dette ved at give en bredere stråle dermed forbedre den parallelle fokusering kapacitet i ultralyd. Der er dog stadig en mangel på viden om den negative fokus i forhold til den ufokuseret og fokuseret stråle. Dette projekt har Fundet en algebraisk model, som samler de indflydelsesrige faktorer aperture størrelse, negativ focus afstand og afstand fra transduceren til at bestemme strålen bredde. Modellen var validere med gode resultater, og viser, hvordan stråle bredden er en projektion af aperturet. Denne model er baseret på en nyudviklet teknik til simulering af ultralyds stråler og valideres med målinger af stråle bredde fra to transducere. Modellen har potentialet til at kombinere de særskilte teorier for de tre stråler til én.