Indledning
Blandt den danske befolkning ses der en stigning i prævalensen af overvægtige borgere såvel som borgere med stillesiddende arbejde og fritidsinteresser. Undersøgelser viser, at inaktivitet er forbundet med udvikling i fedmerelaterede livsstilssygdomme, og regelmæssig fysisk aktivitet er således afgørende for at reducere risikoen for udvikling af overvægt og fedmerelaterede livsstilssygdomme. Foreløbige indsatser på området har ikke vist nogen nævneværdig effekt på udviklingen i overvægt eller på forekomsten af fedmerelaterede livsstilssygdomme, og der viser sig således et behov for udvikling af effektive sundhedstilbud målrettet ændringer i fysisk aktivitetsniveau. Aarhus Kommunes sundhedstilbud “Sund Livsstil” henvender sig til overvægtige borgere i risiko for at udvikle fedmerelaterede livsstilssygdomme. En mini-evaluering af forløbet har vist, at over halvdelen af deltagerne kun i nogen grad har tilegnet sig redskaber der gør, at de føler sig rustet til at være fysisk aktive efter endt forløb. Hidtidige interventionsstudier, som har undersøgt anvendelsen af aktivitetstrackere, har vist lovende resultater på øget fysisk aktivitetsniveau og vægttab.

Formål
Formålet med nærværende speciale er at undersøge, hvorvidt og hvordan aktivitetstrackere potentielt kan understøtte vedvarende adfærdsændringer i fysisk aktivitet blandt overvægtige borgere i sundhedstilbuddet ‘Sund Livsstil’ i Aarhus Kommune. Hensigten er dermed, at bidrage med en række anbefalinger for udvikling af kommunale sundhedstilbud.

Metode
Nærværende speciale bygger på et teorifortolkende casestudie af Sund Livsstil forløbet. Selvstændig empiri er indsamlet via fokusgruppeinterviews baseret på overvægtige borgere i Sund Livsstil forløbet. Banduras teori om self-efficacy er anvendt som teoretisk grundlag for deduktiv analyse af den indsamlede empiri. En struktureret litteratursøgning er gennemført i PubMed, PsycInfo, Embase og Cochrane og anvendes til at diskutere og validere den selvstændigt indsamlede empiri.

Resultater
Nyere aktivitetstrackere indeholder et bredt indhold af veldokumenterede teknikker til adfærdsændring. Følgende potentialer er forbundet med anvendelsen af aktivitetstracking til understøttelse af ændringer i fysisk aktivitetsniveau; selvmonitorering, biofeedback, individuel brugertilpasning, individuel målsætning og vejledning, social støtte samt deling af data med relevant sundhedspersonale og/eller andre brugere. Følgende barrierer er forbundet med anvendelsen af aktivitetstracking; manglende brugervenlighed og samarbejde på tværs af informationsteknologiske løsninger, lav validitet og reliabilitet af målinger, højt prisniveau og uklar håndtering og anvendelse af personfølsomme data.

Konklusion
Der viser sig generelt at være god overensstemmelse mellem resultaterne af nærværende interviewundersøgelse og resultaterne af nærværende litteraturstudie. Såfremt den pågældende aktivitetstracker er i stand til at understøtte brugerens selvtillid i forhold til at ændre aktivitetsvaner, kan anvendelsen potentielt understøtte vedvarende ændringer i fysisk aktivitetsniveau blandt overvægtige borgere.