Det er en almen antagelse at superhelte har regeret Hollywood siden årtusindskiftet. Dette lader sig især komme til syne ved Marvel Studios succes med deres Marvel Cinematic Universe (MCU). Dertil er det ikke ualmindeligt at hører kritiker og filmindustriens analytikere spekulerer hvornår superheltegenren går af mode, da den har holdt sig selv ved lige i usædvanligt lang tid. Dette speciale stiller dog spørgsmålstegn ved hvorvidt superheltegenren reelt kan siges at være hvad der har domineret Hollywood blockbusters de sidste to årtier. Da genre ikke er urokkelige kategorier og da film ikke er påkrævet at bekende sig en bestemt genre, så kan det være svært at skabe præcise skillelinjer mellem hvad der er inde og hvad der er ude for kategori. Men hvis ønsket er at kunne forudse hvornår superheltetrenden svinder hen, så er det dog vigtigt at kunne fastslå præcis hvad det er der forventes at svinde hen. For, som dette speciale påviser, så er MCU en gruppe af film, der egentligt består af mange vidt forskellige genre.

Dette er vist ved at anvende Rick Altmans semantic/syntactic genreanalyse, for at påpege at få tydelige genretræk egentligt gør sig gældende for MCU-filmene i deres første fase. Dertil følger en analyse af Liam Burke, som har forsøgt at beskrive moderne Hollywood film (her iblandt MCU) gennem en genre han kalder "comic book movies". Problemet med sådanne analyser er, at MCU har opnået succes lige præcis ved ikke at bekende sig til én genre. I stedet forslås følgende som en forklaring på MCU-fænomenet: MCU som helhed repræsentere en ny genre der begynder at bane sig vej gennem Hollywood.

Denne genre, som i specialet bliver døbt "world building cinema", er den seneste udvikling af transmedie narrativer, og kan trive i det 21 århundred grundet hvem fremmet IT-teknologien er blevet. Transmedie narrativer bliver beskrevet af Henry Jenkins som fortællinger der udfolder sig over flere end et medie, med hver fortælling som en lille del af en større enhed. MCU har adopteret denne tilgang til fortællinger, med I stedet for at sprede sig over flere media som for eksempel Matrix franchisen gjorde, så ligger fornøjelse i at følge MCU i at dette kan opnås ved blot at fælge et medie: film.

Alt i alt, så konkluderes følgende: en konventionel genre analyse af MCU resultere enten i reduktionisme eller er ude af stand til at forklare fænomenet der er MCU. Dertil forslås "worldbuilding cinema" som er kendetegnet ved at finde genretræk ved filmserier, i stedet for at definere genren for de individuelle film i en given filmserie.