Titel: Ældre kræftoverlevere med senfølger og gruppebaseret fysisk aktivitet - en kvalitativ undersøgelse af
oplevede motivationsfaktorer og barrierer.

Baggrund: Udviklingen af forbedrede behandlingsmetoder indenfor kræftområdet bevirker, at et større
antal kræftpatienter overlever en kræftsygdom. I 60 % af tilfældene oplever kræftoverlevere imidlertid, at
der opstår senfølger, som en konsekvens af den kræftbehandling, som de har modtaget. Senfølger kan være
af hhv. fysisk, psykisk og social karakter, og kan have en negativ påvirkning på kræftoverleverens livskvalitet.
Gruppebaseret fysisk aktivitet har vist sig, som en effektiv intervention ift. afhjælpning af senfølger. Der
eksisterer imidlertid et lavt aktivitetsniveau blandt kræftoverlevere med senfølger, som er særligt udtalt
blandt de 65+-årige.

Formål: Specialet har til formål at undersøge, hvilke barrierer og motiverende faktorer ældre kræftoverlevere
med senfølger oplever ifm. udøvelse af gruppebaseret fysisk aktivitet. Denne viden skal danne grundlag
for udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag til en gruppebaseret fysisk aktivitetsintervention til ældre
kræftoverlevere med senfølger, mhp. at øge denne målgruppes fysiske aktivitetsniveau.

Metode: Specialegruppen har udført en kvalitativ interviewundersøgelse og et litteraturstudie. Interviewundersøgelse
bestod af to fokusgruppeinterviews: et med syv informanter fra en selvhjælpsgruppe (gennemsnitsalder=
69.7 år), og et med fire informanter fra en motionsintervention (gennemsnitsalder=69.5
år). Alle 11 informanter var kvindelige kræftoverlevere med senfølger, som havde haft forskellige kræftsygdomme.
Ifm. litteraturstudiet blev følgende databaser afsøgt: PsycInfo, PubMed, Cinahl, Cochrane, Sociological
Abstracts, Embase og Scopus. Ydermere blev Aron Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng
og Banduras teori om Self-efficacy, anvendt ift. fortolkningen af empirien.

Resultater: Specialet fandt, at ældre kræftoverlevere oplever en indre motivation ifm. deltagelse i fysisk
aktivitet grundet de fysiske og psykiske fordele ift. afhjælpning af senfølger. Desuden opleves socialt samvær
med ligestillede, som en ydre motivation ift. fysisk aktivitet. Differentiering af fysisk aktivitet opleves
motiverende ift. deltagelsen heri hos de kræftoverlevere der har høj self-efficacy, og kan bevirke inaktivitet
hos de, der har en lav self-efficacy. Ydermere oplever kræftoverlevere at smerter, frygt for pådragelse af
skader, fysiske senfølger, at føle sig anderledes under træning, tvivl på kroppens fysiske funktion, manglende
lyst til at tale om kræftsygdom med andre, manglende præstationsforbedring, samt manglende følelse
af meningsfuldhed ved fysisk aktivitet, kunne udgøre indre barriere for udøvelse af fysisk aktivitet. De
ydre barriere, som ældre kræftoverlevere med senfølger kan opleve, ifm. deltagelse i fysisk aktivitet, er
manglende vejledning fra sundhedsvæsnet, manglende social støtte, egenbetaling, følgesygdomme, fuldtidsarbejde,
afstand og trafikale forhold. Specialet fandt desuden, at ældre kræftoverlevere kan opleve alvorlige
psykiske senfølger, og at psykisk rådgivning fordelagtigt kan afhjælpe dette. De fysiske senfølger
opleves som en negativ social påvirkning. Desuden opleves deltagelse i gruppebaseret fysisk aktivitet fordelagtig
ifm. at afhjælpe senfølger. Social støtte fra nære relationer opleves vigtigt ifm. deltagelse i fysisk
aktivitet. Ydermere blev der fundet en diskrepans ift. at kræftoverleveres omgangskreds kan betragte dem
som raske, selvom de selv kan opleve sig syge. Desuden blev det fundet, at ældre kræftoverlevere med senfølger
oplever sig syge ved sammenligning med den generelle befolkning, samt at de ydermere oplever sig
selv ældre end de reelt er, grundet deres senfølger.

Konklusion: De identificerede barrierer og motivationsfaktorer dannede grundlag for udarbejdelsen af
otte anbefalinger. Med afsæt i disse anbefalinger, blev der opstillet et udviklingstiltag til ældre kræftoverlevere
med senfølger, som skulle indeholde tre elementer: Gruppebaseret fysisk aktivitet, samtalegrupper og
socialt samvær. Interventionens kan bidrage til, at øge de ældre kræftoverlevere med senfølgers fysiske
aktivitetsniveau, således at denne målgruppe kan få mindsket deres senfølger.