Resumé
Denne afhandling er forfattet af fire master studerende, som den afsluttende afhandling i forbindelse med 4. semester på Master for udsatte børn og unge ved Ålborg Universitet, afdeling København og skal forsvares ved en gruppeeksamen med ekstern censor ultimo januar 2016. Afhandlingen skildrer studiegruppens metode, teorivalg, analyser, konklusioner og perspektiveringer.

Formålet med afhandlingen er at sætte fokus lovgivningens intentioner og myndighedssagsbehandlernes brug af adoption uden samtykke. Studiegruppen ønsker at indgå i og nuancere debatten om – hvad der gør at brugen af adoption uden samtykke ikke bliver benyttet i den grad som et politisk flertal ønsker det.
Intensionen med den afhandling er at den skal ud og leve blandt socialrådgiverne i Stevns og Lollands Kommune. Indholdet skal dermed have fokus i det praksisnære og formidlende så socialrådgiverne kan kvalificere deres refleksioner ud over forforståelser, foretrukken viden og holdninger.
Det empiriske materiale er fremkommet ved to fokusgruppeinterviews. Ét i Stevns Kommune og ét i Lolland Kommune.

Denne afhandlingen er baseret på at verden ikke udelukkende kan beskrives objektivt, og tager dermed et socialkonstruktivistisk udgangspunkt.
Analysen er foretaget med følgende teorier som gennemgående afsæt: Uri Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel, Michael Lipskys teorien om Street-Level Bureaucracy og Lars Inge Terum fire skønsformer.

Analysen fremkommer med følgende resultater: socialrådgiverne medtænker ikke adoption uden samtykke i deres praksis. Og de oplever generelt ikke at der er behov for lovgivningen. Socialrådgiverne er alle enige i at de alene ser lovgivningen relevant i forhold til fremmedadoption, hvis det drejer sig om et nyfødt barn, uden søskende og med forældre som entydigt er uden forældreevne. Ligeledes er de enige om at plejebørn alene bør adopteres, hvis plejeforældrene er villige til at adoptere barnet. Endnu et fund er at socialrådgiverne kun i lille grad inddrager og involvere barnet, når de overvejer adoption. Socialrådgiverne i interviewene udviser ikke modstand på lovgivningen, men giver henholdsvis udtryk for at de ikke oplever behovet for loven eller at lovgivningen ikke er blevet en del af deres ”værktøjskasse” endnu. Socialrådgiverne er meget bevidste om barnets her-og-nu situation men de forholder sig kun lidt til barnets samlede liv. Dette viser sig ved at de generelt er meget bevidste om ikke at give barnet endnu et skift, ved at indstille det til fremmedadoption