Resume Introduktion: WHO antager at kun 50 % af kroniske patienter er adherente til langvarig behandling, hvilket resulterer i dårligere sundheds outcome og stigende sundhedsudgifter. Evaluering af teknologianvendelse bør inkludere oplysninger om patienters adherence og persistence. I dette projekt undersøges, hvordan adherence og persistence kan kvantificeres i et eksisterende klinisk studie, og hvorvidt det er muligt at forudsige adherence og persistence ud fra forsøgspersoners baseline data. Metode: Der udføres en retrospektiv analyse af 100 KOL patienters baseline data samt anvendelse af medicinsk teknologi i et etårigt RCT studie. Adherence og persistence evalueres gennem objektive monitorerings data. Patienterne klassificeres som adherente/non-adherente ud fra en grænseværdi på > 80 % anvendelse ift. det rekommanderede antal timer/dag. Grænsen for persistence sættes ved gennemført studie uden afbrydelse af behandling. Der testes for forskel mellem subgruppernes baselinedata ved independent t-test, Mann-Whitney U-test og Chi-square test for at finde mulige prædiktorer for adherence og persistence. Resultater: Ud fra de fastsatte grænseværdier blev 52 % klassificeret som adherente mens 50 % var persistente til behandlingen. 9/50 (18%) afbrød behandlingen indenfor den første måned og 34/50 (68 %) indenfor 6 mdr. Resultaterne viste, at patienterne ud fra baseline data som fx rygestatus, sygdomshistorik og demografiske data lignede hinanden ved inklusion i studiet. De indsamlede baseline karakteristika kan derfor ikke stå alene om at forudsige, hvilke patienter der bliver eller har potentiale til at være adherente eller persistente til behandling med den medicinske teknologi. Diskussion: En 80 % grænseværdi vurderes anvendelig til kvantificering af adherence. En sammenfattende evaluering, som estimerer anvendelsen gennem hele studiet, skildrer ikke tendenser til ændringer i anvendelsen gennem de forskellige faser i adherence-processen, og giver dermed et mere usikkert estimat af patienternes adherence. En løbende monitorering af patienters anvendelse kunne bidrage med viden om den dynamiske proces. Et prospektivt studiedesign med systematisk indsamling af både subjektive og objektive monitoreringsdata kan anbefales i fremtidige studier. Konklusion: Det er ikke muligt alene ud fra patienters baseline data at forudsige deres adherence og persistence til behandling. En evaluering af teknologi anvendelse bør inkludere flere aspekter og perspektiver.