Resume
Introduktion
Den inferiore ventrikelvæg er et hyppig sted for myokardieinfarkt (MI), og udgør ca. 40-50% af alle MI. Tidligere studier viser at inferior MI er associeret med bedre prognose i forhold til patienter med anterior MI, dog får ca. halvdelen af de med inferior MI, komplikationer som forværrer deres prognose. Forekomst af patologiske Q-takker anses være et tegn på et gammel MI, og der har blevet igennem tiden forskellige udviklet nye klassifikationssystemer til identificering af patologiske Q-takker. Disse klassifikationssystemer er opbygget gennem måling af længden og bredden af en Q-tak, og for at være patologiske skal disse målinger overstige en vis størrelse. De gamle klassifikationssystemer er kendte for at være avancerede og komplekse og for at skabe et fælles kriterium for diagnosering af akutte og gamle MI, Third Universal Definition of Myocardial Infarction kriterier blevet udviklet i 2012. Kriterium for gamle inferior MI tage udgangspunkt i patologiske Q-takker i de inferiore afledninger (II, III og aVF). Patologiske Q-takker ifølge det kriterium skal være tilsted i to afledninger samtidig, længden skal være ≥100 millivolt (mV) og bredden ≥30 millisekund (ms). Det er stadig ikke velundersøgt hvad bredden alene og længden alene i en Q-tak har for en betydning i at forudsige prognosen.
Undersøgelse af Third Universal Definition of Myocardial Infarction for de inferior afledninger og betydning af Q-takker længde og bredde vil bidrage til mere akkurat tolkning af EKG og efterfølgende bedre diagnosering af MI.
Formålet med dette studie er at undersøge relationen mellem Q-takkers længde og bredde i de inferiore afledninger og prognosen ved tilstedeværelse af Q-takker med unormal morfologi i en afledning samtidig som tilstedeværelse af Q-takker i en anden inferior afledning ifølge Third Universal Definition of Myocardial infarction.


Metode
Gennem at bruge mere end 500,000 digitaliserede EKG registrerede i Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium mellem 2001 og 2011, vi kunne identificere tre eksklusive studiepopulationer til at undersøge forskellig morfologi af Q-takker i de inferiore afledninger (II, III og aVF) og deres prognostisk værdi efter en opfølgningsperiode på 5 år. Administrative danske registre blevet brugt til at samle data vedrørende diagnoser og mortalitet. Multivariat-justeret Cox proportionel hazards model var anvendt til at estimere risikoen for mortalitet når Q-takker er tilstede med kun patologisk længde, kun patologisk bredde og når begge er patologiske samtidig. Reference gruppen bestod af individer som har normale Q-takker i den undersøgte afledning.

Resultater
Vi identificerede 36,645 individer for at undersøge Q-takker i afledning II, 8,129 individer i afledning III og 42,892 individer i afledning aVF. Efter 5års opfølgningsperiode mortalitet i studiepopulation for Q-takker i afledning III var 15.7%, 9.1% i studiepopulation for afledning II og 10.2% i studiepopulationen for afledning aVF. Gennem den multivariat-justerede model fandt vi at risikoen for mortalitet var statistik signifikant for individer med Q-takker med kun patologisk bredde i afledning II [hazard ratio (HR): 1,48, konfidensinterval (95% CI): 1.08-2.02], og i afledning aVF (HR: 1.17, CI: 1,05-1,29), og kun patologisk længde (HR: 1,36, CI: 1,20-1,55 og HR: 1,52, CI: 1,35-1,71) når disse er tilstede i afledning II og aVF hhv. Q-tak med kun patologisk bredde i afledning III var også associeret med øget mortalitet (HR: 2,52, CI: 1,44-4,42).

Konklusion
Denne undersøgelse viste, at tilstedeværelse af Q-takker med kun patologisk bredde (≥ 30 ms), eller kun patologisk længde (≥100 mV) i en inferior afledning (II eller aVF) ledsaget med tilstedeværelse af Q-takker med patologisk længde og bredde samtidig i en anden inferior afledning var associeret med øget mortalitet.