Resumé
Kontekst: Det estimeres, at der årligt er 55,9 millioner mennesker, der bliver ramt af en mild traumatisk hjerneskade (mTBI). Ingen studier beskriver hvilke årsager, der ligger til grund for, at patienter opsøger kommunale kursustilbud for hjernerystelsesramte, samt hvilken oplevelse den hjernerystelsesramte har af forløbet, og hvilken indflydelse forløbet har på den hjernerystelsesramtes hverdag.

Formål: Formålet med dette studie er at undersøge årsagerne til at opsøge et kommunalt kursustilbud for hjernerystelsesramte, oplevelsen af dette, samt hvordan det påvirker deres hverdag.

Metode: Dette er et kvalitativt studie med et retrospektivt fokus, der indeholder data fra syv informanter. Alt indsamlet data tager udgangspunkt i syv semistrukturerede interviews samt data omhandlende personkarakteristika, socioøkonomiske faktorer og spørgeskemaet Depression, Anxiety and Stress Scale-42 (DASS-42). Alle interviews er transskriberet og kondenseret til meningsbærende enheder og analyseres på tværs af alle informanter sammenholdt med personkarakteristika, socioøkonomiske faktorer og DASS-42.

Resultater: Tiden efter hjernerystelsen bærer præg af manglende hjælp fra den primære sektor men også en manglende forståelse og evne til at håndtere hverdagen, herunder socialt, arbejds- og symptommæssigt. Disse faktorer spiller en primær rolle i visiteringen til et kommunalt kursustilbud for hjernerystelsesramte. Et gennemgribende hovedtema er den positive oplevelse af et kursusforløb for hjernerystelsesramte, som giver dem de nødvendige kognitive- og adfærdsmæssige redskaber, de alle har efterlyst i håndteringen af deres hverdag, herunder socialt og professionelt.

Konklusion: Patienter med hjernerystelse oplever manglende hjælp og forståelse fra den primære sektor. Den manglende hjælp og forståelse bevirker, at flere informanter mangler redskaber til at håndtere deres hverdag, både socialt og professionelt. Det er først efter visiteringen til et kommunalt kursustilbud, at den hjernerystelsesramte oplever en bedre evne til at håndtere hverdagen gennem kognitive- og adfærdsmæssige strategier. Dette spiller en afgørende rolle for balancen mellem deres private og professionelle liv.