• Martin Kaae Kristiansen
4. semester, Medicin med Industriel Specialisering, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Introduktion: Artrose er en bred klinisk betegnelse der inkluderer mange forskellige sygdomme med forskellig etologi. Den mest almindelige type er osteoartrose, sm behandles med NSAIDer og glukkokortikoider for at kontrollerer smerte og mindske inflammation. Men de fleste behandlingsmuligheder er systemiske med mulighed for svære systemiske bivirkninger. En ny mulig behandlingsform i stand til at undgå det er intraartikulære guld mikropartikel implantater, som formodes at inhiberer artikulær inflammation på flere måder, som inhibering af NF-kB signaleringsvejen. Den mest almindelige autoimmune type af artrose er rheumatoid artrit, men trods en forskellig patogenese fra OA spiler inflammation også er stor rolle i RA, og hovedformålet med behandlingen er også her at mindske den inflammatoriske status og kontrollere smerte. Som ved OA blive både NSAIDer og glukkokortikoider også brugt i behandlingen af RA, sammen med DMARDs og bDMARDs som alle har potentielle systemiske bivirkninger.
Formål: Formålet med dette studie er ar klarlægge den formodede virkningsmekanisme og antiinflammatoriske potentiale af guld mikropartikler som en behandling af OA. Proteomisk profilering af synovialvæske og serumprøver før og efter behandling blev udført for at undersøge denne nye behandlings effekt på inflammation. Et andet formål er at lede efter biomarkører i guldbehandlede patienter for at monitorere behandlingens effekt, for at muliggøre en personaliseret tilgang til guld behandling. Derudover er serumprøver, før og efter behandling af RA med etanercept, også analyseret for at lede efter fælles træk i inflammatorisk status der kunne foreslå en mulig positiv effekt af guldpartikler i behandlingen af RA.
Metode: Parrede biologiske prøver fra 29 OA-patienter blev indsamlet før- og 8 uger efter behandling med guldpartikler. Disse blev analyseret med kvantitativ proteomics, Innate immunregulatoriske cfDNA-målinger, og cytokinprofilering for at evaluerer inflammatorisk status før og efter behandling. Parrede biologiske prøver fra 18 RA-patienter før og efter behandling med etanercept blev også analyseret med proteomics og cfDNA-målinger og sammenlignet med resultaterne efter OA guld-behandling.
Resultater: 24 immunologiske molekyler blev identificeret med PEA til at være signifikant nedreguleret som følge af en OA-guldbehandling. Flere af disse har direkte forbindelse til både OA, RA, inflammation go NF-kB signaleringsvejen. MS identificerede 22 signifikant regulerede proteiner i OA, hvoraf flere også kan kædes sammen med OA, RA, inflammation og NF-kB. cfDNA viste sig ikke at blive signifikant ændret efter otte ugers guldbehandling, men andre studier og observationer indikerer at otte uger måske ikke er nok tid til at guldbehandlingen kan udøve sin fulde effekt.
Konklusion: De klinisk observerede effekter af OA guldbehandlingen fandt basis i de observerede proteomiske ændringer identificeret i dette studie, i forhold til både mindsket inflammatoriske markører, modulation af NF-kB og sammenhæng med OA-patologi. Disse effekter koblet med den proteomiske data og viden om RA patogenese, åbner for muligheden om en positiv effekt ved guld mikropartikel behandling af RA.
SprogEngelsk
Udgivelsesdato28 maj 2020
Antal sider42
ID: 333156014