Gennem dette tekno-antropologiske kandidatspeciale undersøges fænomenet uformel online modermælksdeling i Danmark. Dette fænomen findes blandt andet i Facebook gruppen Milkshare - Udveksling af Modermælk til Babyer og Børn, herefter kaldet Milkshare-gruppen.
I Danmark værdisættes modermælk og amning højt, men der er ikke tradition for at amme hinandens børn, og ej heller at dele modermælk med hinanden. Den herskende norm er at mødre ammer deres egne børn. Dog eksisterer der tre danske mælkebanker, hvor kvinder med overproduktion af mælk kan donere. Her testes og pasteuriseres mælken og distribueres, primært til neonatal-afdelinger. Det er muligt som privatperson at købe donormælk, men denne er dyr og derfor ikke et holdbart alternativ til amning. Derfor anbefales modermælkserstatning som alternativ, hvis moderen ikke kan opretholde amning eller mælkeproduktion. Uformel online modermælksdeling er opstået som et privat alternativ til modermælkserstatning, men er et relativt ukendt fænomen i Danmark med omtrent 1600 medlemmer i Facebook gruppen Milkshare. Hidtil er der ikke lavet danske videnskabelige studier af fænomenet. Den danske sundhedsstyrelse fraråder praksissen, grundet risiko for forurening med bakterier og medicinrester i den mælk, der deles blandt medlemmerne.

Specialets empiriske materiale er indsamlet gennem etnografiske metoder. Dette blandt andet gennem online observationer, der dog var begrænset af etiske hensyn. Den empiriske data baseres også på talrige interviews med medlemmer af Milkshare-gruppen, administratoren af gruppen, diætist og leder af mælkebanken på Hvidovre Hospital Anne Olin, samt en medarbejder i Fødevarestyrelsen. Der inddrages også både avisartikler og informationsmateriale fra forskellige kilder i det danske sundhedssystem.
Den videnskabsteoretiske rammesætning for specialet er feministisk STS, herunder Donna Haraways begreb for feministisk objektivitet, situeret viden samt anskuelsen af verden som bestående af imploderede knuder. Karen Barads agentielle realisme er ligeledes rammesættende for specialet i en forståelse af begrebet fænomen som værende bestående af intra-aktioner af materielt-diskursive fænomener. Ericka Johnsons analytiske begreb refraction bruges som værktøj til at udpakke diskursiv-materielle intra-aktioner, hvori værdier og normer fra forskellige perspektiver analyseres. Modermælk materialiseres gennem fænomenet og fremkommer som en substans med både høj værdi og potentiel fare. Andre analytiske termer, herunder Mary Douglas’ matter out of place, termer om gavegivning og reciprocitet og slægtskabsteori, inddrages for at belyse tematikker i det empiriske materiale.
Milkshare gruppen analyseres i specialet både gennem dens rammesætning og gennem medlemmernes oplevelser. I Milkshare gruppens rammer bliver værdier og normer fra det danske sundhedssystem både inkluderet og kritiseret. Milkshare gruppen støtter sig op ad de herskende normer om, at modermælk stort set altid anbefales, selvom dette egentlig kun vedrører mors egen mælk. De praktiske omstændigheder for distributionen minder om mælkebankernes procedurer. Normen om at modermælkserstatning er det eneste alternativ til mors egen mælk udfordres og kritiseres af mælkedelingen. I gruppen sættes der ikke krav til donorens livsstil, men der opfordres til ærlighed omkring medicin og livsstil, der kan påvirke mælkens kvalitet. Dette adskiller sig fra mælkebankens krav og testprocedurer. Ved at lade modermælk, som ikke var blevet godkendt i mælkebanken, blive delt i gruppen, udfordres normerne om renhed og sikkerhed, hvilke er grundlæggende i mælkebankens procedurer. At dele modermælk er noget, som kræver tillid, og gennem forskellige værktøjer navigerer mælkedelerne i dette. Modermælk beskrives som en gave, der kalder på reciprocitet, selvom den i udgangspunktet gives altruistisk. Gennem Milkshare gruppen og modermælksdelingen opstår fællesskab, der beskrives som et søsterskab.
I specialets besvarelse af problemformuleringen samt dennes underspørgsmål, kan det konkluderes, at online modermælksdeling i Danmark er et komplekst fænomen, som både baserer sig på og udfordrer de herskende normer for spædbarnsernæring. At fænomenet materialiserer sig på det sociale medie Facebook er et eksempel på, hvordan den teknologiske udvikling muliggør nye måder at tænke og praktisere både fællesskab og hjælpsomhed på. I modermælksdeling bliver de personlige valg til en kritik af de normer om amning sundhedssystemet bygger på. Specialet har ikke en politisk agenda, men er dog baseret på en grundtanke om, at der er behov for nuancering af den måde, vi i Danmark anskuer amning på.