3D-visualisering af ejerlejligheder

Studenteropgave: Kandidatspeciale og HD afgangsprojekt

  • Jonas Kousgaard Jørgensen
  • Christian Birch Smith
  • Thomas Schouenborg Buhl
4. semester, Landinspektørvindeskab (cand.geom.), Kandidat (Kandidatuddannelse)
Nærværende afgangsprojekt er udarbejdet på kandidatretningen af landinspektøruddannelsens 4. semester ved Aalborg Universitet. Projektets mål har været at identificere problemstillinger, der kan opstå ved en 3D-visualisering af ejerlejlighedsgrænser på baggrund af en i projektet udarbejdet 3D-model.
Projektet er inddelt i tre faser, hvoraf den første kan beskrives som projektets foranalyse, der har til formål at indsamle den nødvendige viden om ejendomsregistrering og -visualisering. Fase 1 er endvidere inddelt i de tre kategorier, Behov, Nuværende registrering samt Udviklingsmulighe-der, der alle findes nødvendige for at kunne identificere og belyse de problemstillinger, der opstår ved 3D-visualisering af ejerlejlighedsgrænser.
Da 3D-visualisering af ejerlejligheder i dansk faglitteratur er ubelyst, er det fundet hensigtsmæssigt at gennemføre et eksplorativt studie, hvor der udarbejdes en 3D-model, hvorudfra en række problemstillinger kan identificeres. Som udgangspunkt for denne model er Nordkraft blevet valgt som casestudie, og 3D-modellen er således en visualisering af ”Ejerforeningen Nordkraft”. I rapportens anden fase bliver der foretaget en dataindsamling og på denne baggrund skabt en basismodel, der muliggør en identifikation af de første problemstillinger, der skal løses.
Rapportens tredje fase indledes med en beskrivelse og løsning af de problemstillinger, der blev identificeret på baggrund af basismodellen. Ved at forbinde problemstillingerne med de teknologi-ske muligheder, der findes inden for GIS og 3D-visualisering, muliggøres det, at identificere yderli-gere problemstillinger, hvorefter disse beskrives og løses i det omfang, det er muligt gennem pro-jektrapportens tredje fase. Resultatet af Fase 3 bliver således et problemkatalog indeholdende de identificerede problemstillinger, de fundne løsninger samt yderligere problemstillinger, der skal bearbejdes.
SprogDansk
Udgivelsesdato13 jun. 2013
Antal sider108

Billeder

QR_for_upload.png
Scan for link til video af 3D-model
ID: 77470719