Problematiseringen af stofbrugeren - En undersøgelse af den danske narkotika politik
Oversat titel
The problematization of the drug user - A study of Danish drug policy
Forfatter
Nielsen, Frank Søgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Resumé
Specialet undersøger, hvordan stofbrugeren er blevet problematiseret i dansk narkotikapolitik gennem tre centrale perioder: 1950’erne (lov om psykotrope stoffer og et skifte fra en medicinsk til en mere psykiatrisk forståelse, med fokus på en ny gruppe brugere i havnemiljøet), slutningen af 1960’erne (indførelsen af straffelovens §191 og et dualt system, der adskiller brugere og småhandlende fra professionelle sælgere) og de tidlige 2000’ere (en nul-tolerance linje og en hård tilgang til unges brug). Med en foucaultsk diskursanalytisk metode (arkæologi og genealogi) og begrebet guvernementalitet analyseres politikpapirer for at afdække de historiske betingelser for, hvad der kan siges om stofbrugeren. Analysen peger på en bevægelse fra medicinsk/psykiatrisk problematisering i 1950’erne over en mere samfundsorienteret forståelse i 1960’erne til en individualiseret og moraliserende ramme i 2000’erne. Disse skift kobles til ændringer i regeringsrationaler og liberalismens udvikling (klassisk liberalisme, velfærdsliberalisme og neoliberalisme) samt til figurer som homo oeconomicus, homo legalis og homo criminalis. Afslutningsvis diskuteres nyere stramninger i dansk narkotikapolitik i forhold til spændingen mellem kontrol og skadesreduktion og hvorvidt de bør forstås som udtryk for neoliberale logikker eller en ny politisk kurs.
This thesis examines how the drug user has been problematized in Danish drug policy across three pivotal periods: the 1950s (the law on psychotropic substances and a shift from a medical to a more psychiatric framing, with attention to a new group of users in the harbor area), the late 1960s (the introduction of Criminal Code §191 and a dual system distinguishing users and small-scale dealers from professional suppliers), and the early 2000s (zero-tolerance and a hardline approach to youth use). Using a Foucauldian discourse-analytic method (archaeology and genealogy) and the concept of governmentality, the analysis of policy documents explores the historical conditions that make certain statements about drug users possible. The findings indicate a movement from medical/psychiatric problematization in the 1950s to a more society-centered framing in the 1960s, and finally to an individualized and moralizing framing in the 2000s. These shifts are related to changes in governing rationalities and the development of liberalism (classical liberalism, welfare liberalism, and neoliberalism) and to figures such as homo oeconomicus, homo legalis, and homo criminalis. The thesis concludes by discussing recent policy tightenings in light of the tension between control and harm reduction and whether they reflect neoliberal logics or a new political turn.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]