Privatarkivområdet i Danmark

Private records in Denmark

Bentzon, Michelle Hjelm

4. semester

Historie, Kandidat

2018

2018-09-14

77

Specialet undersøger privatarkivområdet i Danmark og de rammer, der former indsamling og bevaring af private arkivalier, med afsæt i deres betydning for samfundets hukommelse og kulturarv. Problemformuleringen spørger, hvilke udfordringer og muligheder der kendetegner området, og om Danmark kan drage nytte af andre landes metoder, især Canadas, og i givet fald hvordan. Som analytisk greb udvikles et værktøj inspireret af Caroline Williams’ imperativer og udvidet til fem dimensioner: den arkivhistoriske udvikling, de lovmæssige rammer, organisering og samarbejde mellem institutioner, strategier for digital bevaring samt de økonomiske rammer. Undersøgelsen afgrænses til nationalt niveau med fokus på Rigsarkivet og belyser samarbejdet med bl.a. Privatarkivudvalget, Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet. Tidsmæssigt fokuseres på de seneste 20 år, hvor digitalt fødte arkivalier skaber nye praktiske udfordringer. Specialet inddrager dansk og international arkivteori (med vægt på canadisk litteratur, herunder totalarkiv-traditionen, hvor private og offentlige arkivalier vægtes lige) og munder ud i en komparativ diskussion af, hvilke tilgange der kan være relevante i en dansk kontekst. Uddraget præsenterer ikke endelige resultater, men formålet er at kortlægge rammerne, identificere centrale udfordringer og pege på mulige veje til at styrke indsamling og bevaring af private arkivalier i Danmark.

This thesis examines the Danish private archives domain and the frameworks that shape the collection and preservation of private records, recognizing their role in social memory and cultural heritage. It asks what challenges and opportunities characterize the field and whether Denmark can benefit from methods used in other countries—particularly Canada—and how. The study develops an analytical tool inspired by Caroline Williams’ imperatives, expanded into five dimensions: the historical development of the archival institution, the legislative framework, organization and inter-institutional cooperation, strategies for digital preservation, and the financial framework. The scope is national, centered on the Danish National Archives (Rigsarkivet), and considers collaboration with bodies such as the Private Archives Committee, the Royal Danish Library, and the National Museum. The time frame is the past 20 years, reflecting the rise of born-digital records and associated practical challenges. Drawing on Danish and international archival theory (with substantial Canadian literature, including the total archives tradition that values private and public records equally), the thesis culminates in a comparative discussion of approaches potentially applicable in Denmark. The excerpt does not present final findings; rather, the aim is to map the frameworks, identify key challenges, and outline possible ways to strengthen the collection and preservation of private records in Denmark.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter