Prioriteringer i sundhedsvæsenet - ulighed i sundhed
Forfatter
Bach, Sissel Kondrup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-05-31
Antal sider
74
Resumé
Specialet undersøger, hvordan prioriteringer i sundhedsvæsenet kan udformes retfærdigt under knappe ressourcer. Udgangspunktet er den udbredte brug af maksimeringsprincipper og QALY (quality-adjusted life year) som standard for at skabe mest mulig sundhed for pengene, og specialet fremlægger en kritisk analyse af både QALY-konstruktionen (dens generalisering, lotteri-baserede grundlag og risiko for diskrimination) og af selve maksimeringslogikken. Med John Rawls’ retfærdighedsteori som fairness som hovedteoretisk ramme argumenterer specialet for, at sundhed bør betragtes som et primært gode, og at institutioner bør udformes til at udligne vilkårlige forskelle. I lyset af den sociale gradient i sundhed foreslås sygdomme opfattet som vilkårlige forskelle, hvilket taler for at prioritere de dårligst stillede. På den baggrund argumenteres for, at en severity-faktor – hvor alvorlig sygdom identificerer, hvem der er dårligst stillet – bør have høj vægt i prioriteringer frem for ren QALY-maksimering. Analysen kombinerer filosofisk argumentation med inddragelse af empiriske befolkningsstudier, der peger på præferencer for fordelingshensyn frem for rene maksimeringsprincipper. Specialet bidrager således med et retfærdighedsorienteret alternativ til gængse sundhedsøkonomiske værktøjer og peger på praktiske implikationer for ressourceallokering og prioriteringskriterier i sundhedsvæsenet.
This thesis examines how to design fair priority-setting in health care under resource constraints. It starts from the dominance of maximising principles and QALYs (quality-adjusted life years) as the standard for achieving the most health for the money, and offers a critical analysis of both the QALY framework (its generalising features, lottery-based foundations, and potential for discrimination) and the logic of maximisation itself. Using John Rawls’s theory of justice as fairness as the main theoretical framework, the thesis argues that health should be treated as a primary good and that institutions ought to offset arbitrary differences. In light of the social gradient in health, illnesses are considered arbitrary differences, which supports prioritising those who are worse off. Accordingly, it argues that a severity factor—where severity identifies who is worse off—should carry high weight in priority-setting rather than pure QALY maximisation. The analysis combines philosophical reasoning with evidence from empirical population studies indicating societal preferences for distributive concerns over strict maximisation. The thesis thus offers a justice-oriented alternative to conventional health economic tools and highlights practical implications for resource allocation and priority criteria in health care.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]