KRAM-forebyggelse i psykiatrien: Et diskursanalytisk casestudie i et translationsperspektiv

Abstract

Introduktion: Livsstilssygdomme vurderes til at være en af de primære årsager til øget sygelighed og dødelighed blandt personer med en psykiatrisk sygdom sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Siden 2011 har der derfor været iværksat patientrettet forebyggelse mod KRAM-risikofaktorer, men patientoplevelser tyder på, at fokus på livsstil ikke er en realitet i alle behandlingsforløb. Der synes således at være en diskrepans mellem intentionerne om forebyggelse på et ledende niveau og udførelse i klinisk praksis. Formål: Formålet er at undersøge de sammenhænge, der har betydning for, at den forebyggende indsats ændrer form i klinisk praksis - både når den udføres og når den ikke udføres. Samtidig undersøges det, hvordan den forebyggende indsats kan forandres med henblik på at skabe sammenhæng i aktørernes forståelse. Metode: Genstandsfeltet er undersøgt i et komparativt casestudie med to cases, hvor den forebyggende indsats, ud fra et kvantitativt perspektiv, er mere og mindre implementeret. Cases udgøres af afsnit S1 og S7 i psykiatrien i Klinik Syd i Region Nordjylland. Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse og Richard Freemans translationsperspektiv har dannet en ramme for generering og analyse af data. Kvantitative og kvalitative metoder trianguleres. Opfyldelsen af kvalitetsmålene for to dele af den forebyggende indsats, en screeningsdel og en interventionsdel, undersøges kvantitativt. Der indgår en journalaudit med 119 journaler med patienter udskrevet i perioden 2. marts 2015 - 19. oktober 2015. Den kvalitative empiri udgøres af dokumenter udarbejdet af et ledende niveau samt fokusgruppeinterviews af personalemedlemmer. Derudover er der udført to feltobservationer på afsnittene i forbindelse med KRAM-undervisning. Den kritiske diskursanalyse har i samspil med Pierre Bourdieus begreber om kapital, habitus og doxa tydeliggjort diskursive praksisser samt ikke-diskursive praksisser og disses dialektiske forhold til den bredere sociale praksis. Resultater: Screening var dokumenteret i hhv. 75% og 77% af udskrivelserne på S1 og S7. Hhv. 50% og 71% af udskrivelser på afsnit S1 og S7 opfylder krav for dokumenteret intervention (fravalgt inkluderet), men på S7 var den reelle udførsel 6%. Diskursanalysen viste, at aktørerne trak på en velfærdsdiskurs, en systemisk diskurs, en individualiseringsdiskurs og en prioriteringsdiskurs i deres italesættelse af den forebyggende indsats. Aktørernes kreative sprogbrug og interdiskursivitet bidrog til at forme den forebyggende indsats på begge aktørniveauer. Analysen tydeliggjorde følgende forslag til forandring af indsatsen: Den strukturerede intervention skal ikke være en del af indlæggelsen; Der skal i stedet rettes fokus på individet gennem hverdagsinterventioner; Indsatsen for aktiv overlevering forbedres; Viden om kommunikation inddrages i produktion af dokumenter. Konklusion: Den forebyggende indsats blev translateret gennem personalets diskursive praksisser, hvilket tydeliggør, at en forebyggelsesindsats ikke kan implementeres som et struktureret tiltag i dens oprindelige form, men vil påvirke og påvirkes af det sociale felt, den indgår i.

Introduction: Lifestyle diseases are considered to be one of the main causes of morbidity and mortality among people with a psychiatric diseases compared to the general population. Since 2011 patient targeted prevention of lifestyle risk factors has been initiated in psychiatric hospital settings, but experiences of former inpatients suggest that the prevention is not fully introduced in all hospitalizations. Thus, there seems to be a discrepancy between the intentions among health care leaders and performance in clinical practice by health staff. Objective: To explore the relations that are important for the health prevention initiatives change shape when it is performed or not performed in clinical practice, and how this interconnection can be changed in order to bring coherence to the agents’ understanding. Method: The field has been studied in a comparative case study with two cases where health prevention, in a quantitative perspective, has been more or less implemented. Norman Fairclough's critical discourse analysis and Richard Freeman’s perspective of translation have formed a framework for the data generation and the analysis. The cases included section S1 and S7 in the psychiatric Clinic South in the North Denmark Region. Quantitative and qualitative methods were triangulated. The quantitative method includes an audit with 119 records of patients discharged in the period from March 2nd 2015 to October 19th 2015. The empirical basis for the qualitative method is documents prepared by health care leaders and focus group interviews of the health staff. Additionally, two field observations were performed. The critical discourse analysis and Pierre Bourdieu's concepts of capital, habitus and doxa clarified discursive practices and non-discursive practices and their dialectical relationship to the broad social practices. Results: Screening among 75% and 77% of the inpatients was documented in sections S1 and S7, respectively. Intervention (including when intervention was rejected) was documented among 50% and 71% of the inpatients, respectively. In section S7 selected interventions occurred among 6%. Critical discourse analysis showed that the agents draw on a welfare discourse, a systemic discourse, an individualization discourse and a priority discourse in their articulation of health prevention. Creative use of language and interdiscursivity changed the construction of the health prevention in clinical practice. Based on the analysis the following proposals are made: The structured intervention should not be part of hospitalizations; Focus on the individual must be increased through everyday life interventions; Efforts of intersectorial collaboration must be improved and communication skills must be implemented in the production of documents. Conclusion: The health prevention initiatives was translated through discursive practices which clarifies that preventive approaches cannot be implemented as a structured approach in its original form, but will constitute and be constituted by social structures.

A master thesis from Aalborg University

KRAM-forebyggelse i psykiatrien: Et diskursanalytisk casestudie i et translationsperspektiv

[Prevention of lifestyle risk factors in psychiatry: A discourse analytical case study in a translation perspective]