AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et masterspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Praktiserende lægers udfordringer ved nedtrapning af langvarig opioidbehandling hos patienter med kroniske non-maligne smerter og ønsker til samarbejde med sekundærsektoren herom.

Oversat titel

General practitioners´ challenges in reducing long-term opioid therapy (LTOT) in patients with chronic non-cancer pain (CNCP) and their wishes to cooperate with the secondary healthcare sector in this regard.

Forfattere

;

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2022

Afleveret

Antal sider

60

Resumé

Baggrund: Mange patienter med langvarige smerter uden kræft (kroniske non‑maligne smerter, KNMS) behandles i længere tid med opioider (langvarig opioidbehandling, LTOT) på trods af faglige anbefalinger imod dette. Langvarig opioidbehandling kan give mange bivirkninger, nedsat funktionsevne og dårligere livskvalitet, og den øger udgifterne i sundheds- og socialvæsenet. Region Midtjylland har givet Smerteklinikken i Silkeborg midler til at udvikle og drive en klinik for opioidnedtrapning. I dette masterprojekt afdækkede vi, hvilke udfordringer praktiserende læger oplever ved nedtrapning af LTOT hos patienter med KNMS, og hvilke ønsker de har til samarbejde med hospitaler og specialklinikker (sekundærsektoren). Resultaterne skal bruges til at målrette den nye nedtrapningsklinik. Metode: Vi brugte et mixed‑methods‑design (en kombination af metoder) med triangulering: 1) semistrukturerede interviews med 8 praktiserende læger i Region Midtjylland rekrutteret via bekvemmelighedssampling (alle fra flerlægepraksis; flest mænd) og 2) et observationelt, deskriptivt tværsnitsstudie via en spørgeskemaundersøgelse til alle praktiserende læger i regionen (svarprocent 19 % med relativt flere yngre kvinder). Surveydata blev analyseret med deskriptiv statistik. Givet de konsistente data antog vi, at skævhederne i respondentgruppen ikke ændrede resultaterne væsentligt. Resultater: De to dele af studiet pegede på de samme udfordringer. Lægerne har svært ved at motivere patienter til nedtrapning og møder modvilje. De oplever faglige vanskeligheder med at behandle abstinenser og håndtere komorbiditet. De er bekymrede for afhængighed og bivirkninger ved opioidbehandling. Derudover oplever de administrative krav og har indført arbejdsgange for at undgå sanktioner fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Lægerne ønsker hjælp fra en specialiseret nedtrapningsklinik og vil gerne henvise patienter dertil. De efterspørger også kompetenceudvikling for både læger og praksispersonale. Konklusion: Praktiserende læger mangler viden om effektive nedtrapningsstrategier og presses af myndighedskrav og tidspres. Nedtrapning kan belaste læge‑patient‑relationen og give oplevelser af afmagt hos lægen. Lægernes primære ønske er at kunne uddelegere opgaven til sekundærsektoren, suppleret med undervisning og kompetenceløft for læger og personale.

Background: Many people with long‑lasting pain not caused by cancer (chronic non‑malignant pain) receive long‑term opioid therapy (LTOT) despite clinical recommendations against it. Prolonged opioid use can cause multiple side effects, reduce daily functioning, and lower quality of life, and it increases costs in the health and social care systems. The Central Denmark Region has funded the Silkeborg Pain Clinic to develop and run an opioid tapering clinic. In this master’s project, we explored what challenges general practitioners (GPs) face when tapering LTOT for patients with chronic non‑cancer pain and what support they want from hospitals and specialist clinics (the secondary care sector). The findings will guide the new tapering clinic. Methods: We used a mixed‑methods design with triangulation, combining 1) semi‑structured interviews with 8 GPs in the region recruited by convenience sampling (all from group practices; most were men) and 2) an observational, descriptive cross‑sectional survey sent to all GPs in the region (19% response rate with relatively more younger women). Survey data were analyzed with descriptive statistics. Given the consistency across data sources, we judged that these sample imbalances were unlikely to materially skew the results. Results: Both parts of the study highlighted the same challenges. GPs find it hard to motivate patients to taper and often meet resistance. They report clinical difficulties managing withdrawal symptoms and co‑existing illnesses. They worry about dependence and side effects from opioid treatment. They also face administrative demands and have set up workflows to comply with the Danish Patient Safety Authority. GPs want support from a specialized tapering clinic and are willing to refer patients. They also request training for both doctors and practice staff. Conclusion: GPs need more knowledge about effective tapering strategies and are constrained by regulatory requirements and limited time. Tapering can strain the GP–patient relationship and leave GPs feeling powerless. Their main wish is to delegate tapering to the secondary care sector, supplemented by education and skills development for doctors and staff.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]