Praksisfællesskaber og Neuropædagogik
Oversat titel
Communities of pracitce and neuroscience
Forfatter
Nielsen, Micjael Juhl
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2009
Antal sider
37
Resumé
Denne opgave undersøger, hvordan praksisfællesskaber og neuropædagogik kan bidrage til at forklare, hvorfor praktisk, meningsfuld undervisning på en dansk efterskole ser ud til at styrke elevers faglige, sociale og følelsesmæssige udvikling. Med udgangspunkt i forfatterens langvarige erfaring fra specialundervisning beskrives efterskolen som et læringsunivers bygget op omkring indbyrdes forbundne praktiske og kreative værksteder med reelle opgaver og tydelige forbindelser til skolens og lokalsamfundets hverdag. Elevernes fremgang er tidligere dokumenteret kvalitativt via interviews i en forsøgsperiode, men uden tests og uden entydig kausal dokumentation. Opgaven opstiller derfor en hypotese om, at viden fra neuropsykologi/neuropædagogik (bl.a. spejlneuroner, social interaktion og identitet) og teorien om praksisfællesskaber (gensidigt engagement, fælles virksomhed og repertoire) kan indgå i et forklaringskompleks. Metodisk skitseres en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang med efterskolen som model og både egne og andres empiriske kilder, samt en analyse af bl.a. miljøets enkelhed, læsesvage elevers oplevelser, spejling i engagerede voksne og undervisningens organisering. Uddraget rummer ikke en fuld konklusion, men målet er at identificere karakteristiske pædagogiske faktorer, der kan understøtte læring og identitetsdannelse i praksis.
This thesis explores how communities of practice and neuropedagogy can help explain why practical, meaningful teaching in a Danish continuation school (efterskole) appears to strengthen students’ academic, social, and emotional development. Drawing on the author’s extensive experience in special education, the school is presented as a learning environment built around interconnected practical and creative workshops, with real tasks and clear links to everyday life at the school and in the local community. Student progress was previously documented qualitatively through interviews during an experimental period, without tests and without establishing causal proof. The thesis therefore hypothesizes that insights from neuropsychology/neuropedagogy (including mirror neurons, social interaction, and identity) and communities of practice (mutual engagement, shared enterprise, and repertoire) form part of an explanatory framework. Methodologically, a phenomenological and hermeneutic approach is outlined, using the efterskole as a model and combining the author’s own and others’ empirical sources, with analysis addressing aspects such as simplicity of environment and culture, the experiences of struggling readers, mirroring in engaged adults, and the organization of teaching. A complete set of findings is not available in this excerpt; the aim is to identify pedagogical factors characteristic of the setting that may support learning and identity formation in practice.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]