Planlægningen af stabiliserings- og genopbygningsopgaven i Irakkrigen

Planning for the Stabilisation and Rebuilding Mission in Iraq

Bertelsen, Jonas

4. semester

Historie, Kandidat

2017

64

Efter at amerikanske styrker havde indtaget Bagdad og senere Tikrit i 2003, forventede mange, at de vigtigste kamphandlinger var overstået. Sikkerhedssituationen forværredes dog hurtigt: det kaos, der førte til omfattende plyndringer i Bagdad, udviklede sig gradvist til et egentligt oprør mod koalitionen. I maj 2003 overtog Paul Bremer ledelsen af Coalition Provisional Authority (CPA), en midlertidig myndighed oprettet til at administrere Irak og koordinere genopbygningen. To af Bremers første beslutninger var stærkt omstridte: De-Ba’thification (udelukkelse af tidligere medlemmer af Saddam Husseins Baath-parti fra offentlige stillinger) og opløsningen af den irakiske hær. Disse beslutninger bidrog væsentligt til den uro, der allerede bredte sig, og var med til at nære det oprør, som kostede mange liv og ressourcer. I den efterfølgende debat er problemerne ofte blevet forklaret med, at koalitionen manglede planer for tiden efter de store kamphandlinger. Denne afhandling viser, at der faktisk fandtes planer, og at mange institutioner havde været involveret i arbejdet. Afhandlingen analyserer planlægningen og selve planlægningsprocessen før krigen for at opnå en mere nuanceret forståelse af, hvad der skabte problemerne i Irak. Analysen finder, at planlæggerne forudså mange af de senere problemer og til dels, hvordan de kunne håndteres. Men politiske og institutionelle magtkampe prægede og afbrød planerne, hvilket medvirkede til de kaotiske forhold. Det lykkedes heller aldrig fuldt ud at koordinere arbejdet på tværs af de mange institutioner, selv om præsidenten havde godkendt oprettelsen af et kontor netop til dette formål. Forskellige politiske ønsker og vurderinger af situationen betød, at planlægningen endte med at være fragmenteret og forhastet. Det bidrog til den urolige udvikling i Irak, som blev til et dyrt og blodigt oprør.

After U.S. forces captured Baghdad and later Tikrit in 2003, many expected the main fighting to be over. The security situation, however, deteriorated quickly: the chaos that produced widespread looting in Baghdad gradually turned into an insurgency against the coalition. In May 2003, Paul Bremer took charge of the Coalition Provisional Authority (CPA), a temporary body created to administer Iraq and coordinate reconstruction. Two of his early decisions were highly controversial: de‑Ba’athification (excluding former members of Saddam Hussein’s Ba’ath Party from public office) and the dissolution of the Iraqi army. These decisions contributed significantly to the unrest already spreading and helped fuel an insurgency that cost many lives and resources. Public debate has often blamed the crisis on a lack of postwar planning. This thesis shows that plans did exist and that many institutions had worked on them. It analyzes the planning and the planning process before the war to reach a more nuanced understanding of what caused the problems in Iraq. The analysis finds that planners anticipated many of the problems that later occurred, and to some extent how to address them. However, political and institutional power struggles shaped and disrupted the process, adding to the chaos. Full coordination across the many institutions was never achieved, even though the president had approved the creation of an office for that purpose. Because of differing political goals and institutional assessments of postwar needs, planning became fragmented and rushed. This, in turn, contributed to a chaotic environment and a costly, bloody insurgency.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Irak ; stabilisering ; genopbygning ; planer ; fase IV

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter