Partnerskaber med inddragelse af lokale borgere som strategi til sundhedsfremme i udsatte lokalsamfund

Partnerships with engagement of local residents as a strategy for health promotion in disadvantaged local communities

Rasmussen, Rikke Larsen ; Vestergaard, Christina ; Brodersen, Didde

4. semester

Folkesundhedsvidenskab, Kandidat

2018

138

I Danmark er der fortsat social ulighed i sundhed. Blandt andet falder forekomsten af flere kroniske sygdomme med stigende uddannelsesniveau. Det er derfor problematisk, at det ofte er borgere med høj socioøkonomisk status (SES: uddannelse, indkomst og job), der benytter sundhedstilbud mest, selv om behovet er størst blandt andre grupper. Partnerskaber med lokale borgere i udsatte lokalsamfund kan skabe mere relevante og tilpassede sundhedsindsatser, men der mangler viden om, hvordan sådanne partnerskaber bedst organiseres. Formålet med specialet er at identificere forhold, der fremmer eller hæmmer, at partnerskaber med lokale borgere kan udvikle sundhedsinitiativer, som imødekommer behov i udsatte områder, og heraf udlede anbefalinger til kommunernes arbejde. Studiet er et casestudie med seks semistrukturerede interviews med deltagere i et nordjysk partnerskabsprojekt og et systematisk litteraturstudie. En programteori (en model for, hvordan en indsats forventes at virke) rammesatte dataindsamlingen og analysen. Den teoretiske ramme omfatter forståelser af partnerskaber og borgerinddragelse samt Robert Putnams teori om social kapital (tillid, netværk og normer), som indgik i analysen. Resultaterne peger på, at en bottom-up tilgang, hvor idéer udspringer af borgernes behov, fremmer lokalt ejerskab og mere tilpassede sundhedsindsatser. Kommunen kan samtidig styrke implementeringen ved at bidrage med erfaring samt økonomiske og organisatoriske ressourcer. Hæmmende faktorer er blandt andet manglende bred borgerrepræsentation og foruddefinerede mål, som begrænser tilpasning. Desuden gør mistillid til det offentlige og et formelt sprog og mødeformat det sværere at rekruttere borgere med lav SES. Konklusionen er, at anbefalingerne kan indarbejdes i en organisatorisk ramme med Community Coalition Action Theory. Kommunen bør kortlægge lokalsamfundet og rekruttere en bredt repræsenteret borgergruppe, arbejde bottom-up for at skabe ejerskab og engagement, og samtidig fungere som organisator og tovholder. Kommunen bør stille organisatoriske og økonomiske ressourcer til rådighed og facilitere, at lokalsamfundet bringer egne ressourcer i spil (netværk og lokalkendskab) for at opnå synergi.

Denmark continues to face social inequality in health. For example, rates of several chronic diseases decrease as education levels rise. This creates a mismatch: people with high socioeconomic status (SES: education, income, and occupation) often use health services more, even though the greatest need lies elsewhere. Partnerships with local residents in disadvantaged communities may help create more relevant, tailored health initiatives, but we lack knowledge about how to organize such partnerships effectively. This thesis examines which factors help or hinder partnerships with local residents in developing initiatives that meet needs in disadvantaged areas, and derives recommendations for municipal practice. The study is a case study based on six semi-structured interviews with participants in a North Jutland partnership project, supplemented by a systematic literature review. A program theory (a model of how an initiative is expected to work) guided data collection and analysis. The theoretical frame includes understandings of partnerships and citizen involvement, and Robert Putnam’s theory of social capital (trust, networks, and norms), which informed the analysis. Findings indicate that a bottom-up approach—where ideas start from residents’ needs—promotes local ownership and better-tailored health actions. Municipalities can strengthen implementation by contributing experience and organizational and financial resources. Hindering factors include lack of broad citizen representation and predefined goals that limit tailoring. In addition, distrust of the public sector and intimidating formal language and meeting formats make it harder to recruit residents with low SES. In conclusion, the recommendations can be embedded in an organizational framework using Community Coalition Action Theory. Municipalities should map the community, recruit a broadly representative group of residents, use a bottom-up approach to build ownership and engagement, and act as organizer and convener. They should provide organizational and financial resources and enable the community to use its own assets (networks and local knowledge) to create synergy.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter