Partnerskaber i forebyggelse: Et casestudie af et samarbejde mellem frivillige og kommune

Abstract

Regeringen opfordrer i en ny rapport kommunerne til i samarbejde med aktører fra civilsamfundet og den private sektor at forsøge at sikre lokalt ejerskab og forankring af opstillede sundhedsmål ved hjælp af en fremlagt partnerskabsstrategi. Målet hermed er at skabe langtidsholdbare sundhedsmæssige løsninger og flere gode leveår for danskerne. Et eksempel på et sådant partnerskab er Folkenetværket, oprettet i Aarhus mellem kommunen og en række frivillige borgere, som et forsøg på at sætte fokus på manglende opfølgning på patient- og borgerettede forebyggelsesforløb. Set ud fra et folkesundhedsvidenskabeligt udviklingsperspektiv er det en interessant ide at inddrage frivillige i sådanne indsatser, både ud fra et ressourcespørgsmål og med henblik på lokal forankring og langtidsholdbare indsatser. Men er det mon så ligetil? Med udgangspunkt i eksemplet fra Aarhus Kommune, er hensigten med dette speciale at undersøge, om partnerskaber mellem frivillige og kommuner kan være med til at styrke det borgernære sundhedsvæsen og samtidig på den måde udvide kommunens muligheder for at imødekomme borgernes behov i sundhedsmæssigt øjemed. For at få en forståelse af, hvilke aspekter, der har betydning for at opnå et velfungerende samarbejde mellem frivillige og kommuner, foretages en kvalitativ interviewundersøgelse med frivillige og sundhedsprofessionelle repræsentanter fra Folkenetværkets bestyrelse som informanter. På baggrund af interviewundersøgelsen kan det konkluderes, at der eksisterer et udviklingspotentiale i en forening som Folkenetværket, forstået på den måde, at begge parter opfatter samarbejdet positivt og samtidig er bevidste om, at de sammen skaber noget unikt, der både har værdi for de implicerede parter, herunder også for de borgere, der har gavn og brug for netværket. Samtidig vidner informanternes erfaringer om, at parternes forskellige forudsæt- ninger for at indgå i samarbejdet og deres tilgang til samarbejdet har betydning for at et partnerskab som Folkenetværket kan fungere. Herudover kan det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv medføre utilsigtede konsekvenser at professionalisere og dermed instrumentalisere frivilligt arbejde i forbindelse med at 'rekruttere' frivillige til at udføre sundhedsvæsenets forebyggelsesopgaver. I et udviklingsperspektiv kan denne viden bruges til at opstille et sæt anbefalinger, som under de rette præmisser kan bidrage til at skabe forudsætninger for velfungerende partnerskaber mellem frivillige og kommuner. I forhold til at vurdere, hvorvidt velfungerende partnerskaber i den kommunale forebyggelse kan bidrage til at indfri regeringens mål, synes yderligere viden på området nødvendig. En vigtig del af denne viden handler om, hvordan indsatser som Folkenetværket kan evalueres og effektvurderes, i forhold til at bestemme, hvorvidt sådanne initiativer fremadrettet bør prioriteres i kommunernes forebyggelsesstrategier.

A new government report encourages the Danish municipalities to join forces with civil society actors and the private sector in order to achieve local responsibility for the health goals by the means of a partnership strategy. The aim is to produce sustainable, long-term health solutions and – with that - more good years for the population. Such a partnership is Folkenetværket, established in Aarhus as a common municipal volunteer program focusing on the lack of monitoring of patient- and citizen-oriented health prevention. From a public health science development point of view it is an interesting idea to involve volunteers, with regards to resource issues as well as local presence and long lasting efforts. Is it so easy though? Based on the Aarhus example the purpose of this thesis is to analyze if municipal volunteer programs can help strengthen community-centred health care, thus extending the chances for the municipalities to meet their citizens’ health needs. To gain an understanding of the factors of importance to achieve a functioning cooperation between volunteers and authorities, qualitative research interviews are carried out with volunteers and health professionals from Folkenetværket as key informants. The research interviews show some development potential in programs such as Folkenetværket. Both parties perceive their cooperation as positive, aware that together they create something unique of value for the participants, among those citizens in direct need of the program. Meanwhile, the case study responses also indicate that the different prerequisites for being part of the program combined with the approach to collaboration, influences the functionality of Folkenetværket. Societally, professionalization, thus instrumentalisation of voluntary work when recruiting volunteers to perform health care prevention tasks, can also have unintended consequences. From the development perspective, this knowledge produces a set of recommendations which under the right circumstances may pave the way for smoothly operating municipal volunteer programs. However, to assess whether effective programs in the public health care prevention can help meet the governmental goals of sustainable health care solutions – or lead to more good years, more knowledge in this field seems needed. Key part of this information is how efforts such as Folkenetværket can be evaluated and its effect estimated in order to determine if such initiatives should be a priority in the public prevention strategies.

A master thesis from Aalborg University

Partnerskaber i forebyggelse: Et casestudie af et samarbejde mellem frivillige og kommune

[Partnerships in health: A case study of a volunteer-municipal collaboration]