Participatoriske evaluering med børn
Forfatter
Anesen, Vibeke
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-12-18
Antal sider
27
Resumé
Specialet undersøger, hvordan børns deltagelse i evaluering af udviklingsprojekter kan styrke deres empowerment i en rettighedsbaseret tilgang. Med udgangspunkt i en midtvejsevaluering af et SOS Børnebyerne-projekt i Rwanda anvendes et kvalitativt design bestående af fem dages observation af en ekstern konsulent samt interviews med konsulenten og to deltagende børn. Den analytiske ramme kombinerer Cousins og Chouinards teori om participatorisk evaluering med Bourdieus magtbegreb og Freires kritik af bankundervisning og betoning af dialogisk pædagogik. Problemformuleringen spørger, hvordan man sikrer børns deltagelse i evalueringer, hvordan aktørerne oplever involveringen, og hvordan evalueringsdesign kan forbedres for at fremme empowerment. Fundene peger på, at børn kan styrkes ved at deltage fra start til slut i evalueringen, at de har behov for træning i evalueringsarbejde, at empowerment skal være et eksplicit mål kendt af både børn og projektmedarbejdere, og at dialog er den centrale mekanisme. I kontekster, hvor børn ikke forventes at diskutere med voksne, er det nødvendigt at træne medarbejdere i at inkludere, samtale med og lytte til børn. Participatorisk evaluering kan dermed understøtte læring i organisationer og lokalsamfund og bidrage til bæredygtig udvikling ved at styrke børns adgang til og handlemuligheder i samfundets processer.
This thesis examines how involving children in the evaluation of development projects can support their empowerment within a rights-based approach. Drawing on a midterm evaluation of an SOS Children’s Villages project in Rwanda, it uses a qualitative design comprising five days of observation of an external consultant and interviews with the consultant and two participating children. The analytical frame combines Cousins and Chouinard’s work on participatory evaluation with Bourdieu’s theory of power relations and Freire’s critique of the banking model and emphasis on dialogic pedagogy. The research asks how children’s participation in evaluations aimed at empowerment can be secured, how participants experience children’s involvement, and how evaluation designs can be improved to better empower participants. Findings indicate that children can be empowered by taking part from beginning to end of the evaluation process; they need training in evaluation; empowerment should be an explicit objective understood by both children and project staff; and dialogue is the main mechanism of empowerment. In contexts where children are not expected to discuss with adults, staff training is essential to ensure inclusion and attentive listening. Participatory evaluation can thus promote learning in organizations and communities and contribute to sustainable development by strengthening children’s access to and agency in social processes.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]