AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Pårørendeinddragelse - en hjælp eller en yderligere ansvarliggørelse?: En kritisk analyse af pårørendeinddragelse på det psykiske sundhedsområde som symbolbærer på udviklingen af velfærden og det sociale arbejde.

Oversat titel

Involvement of relatives - a help or an additional responsibility?: A critical analysis of relative involvement in the field of mental health as a symbol bearer on the development of welfare and social work.

Forfattere

;

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2022

Afleveret

Antal sider

101

Resumé

Dette speciale undersøger, hvorfor pårørendeinddragelse fremmes i psykiatrien, hvilke forventninger der formidles til pårørende i pårørendetilbud, og hvordan disse forventninger påvirker dem. Vi forståer pårørendeinddragelse som en del af en bredere planlægning af velfærden i lokalsamfundet. For at forstå udviklingen i velfærden må man også forstå, hvordan pårørendeinddragelse prioriteres og begrundes. Metodisk bygger specialet på en kritisk diskursanalyse af udvalgte policydokumenter og et e-læringskursus fra Bedre Psykiatri, interviews med fagfolk, der organiserer og arbejder med pårørendeinddragelse, samt interviews med pårørende selv. Vores materiale viser et skift i sproget fra at tale om service til at tale om selvhjulpenhed, som præger planlægningen af socialt arbejde. I psykiatrien ses dette i recovery-tilgangen, der går ud på at støtte mennesker med psykisk sygdom i at komme sig og blive mere selvstændige. I den sammenhæng får pårørende en mere aktiv rolle, fordi man antager, at inddragelse af pårørende forbedrer mulighederne for, at den syge kommer sig. Derfor investeres der også i pårørende gennem tilbud, der skal gøre dem i stand til fortsat at støtte deres nærtstående. Dette har både et frigørende og humaniserende sigte, men hænger også sammen med effektivisering, udlicitering af velfærd og større ansvarliggørelse af den enkelte. En dominerende fortælling er, at pårørendeinddragelse kan gøre velfærden både billigere og bedre. Det, der ofte mangler, er opmærksomhed på, hvilke konsekvenser inddragelsen har for de pårørende selv. Vores interviews peger på en udbredt antagelse om, at pårørende kan optimere både deres eget og deres syge nærtståendes velfærd. Derfor handler pårørendeinddragelse mere om at "klæde på" end om at "aflaste". Konsekvensen er, at nogle pårørende føler sig hjulpet, mens andre oplever inddragelsen som en ekstra belastning.

This thesis examines why family (next of kin) involvement is promoted in mental health care, what expectations are communicated to families through family-oriented programs and services, and how these expectations affect them. We view family involvement as part of broader community welfare planning. To understand how welfare is changing, we also need to understand how family involvement is prioritized and justified. Methodologically, the thesis draws on a critical discourse analysis of selected policy documents and an e-learning course from Bedre Psykiatri, interviews with professionals who organize and deliver family involvement, and interviews with family members themselves. Our findings show a shift in language from “service” to “self-reliance,” which shapes how social work is planned. In mental health, this appears in the recovery approach, which aims to support people with mental illness to regain capacity and become more independent. Within this approach, families are given a more active role, based on the idea that involving them improves recovery prospects. As a result, investments are directed at families so they can continue to support their ill relatives. This has an emancipatory and humanizing aim, but it is also tied to efficiency, outsourcing of welfare, and greater individual accountability. A dominant narrative suggests that family involvement can make welfare both cheaper and better. What is often missing is attention to the consequences for families themselves. Our interviews indicate a common assumption that families can optimize both their own welfare and that of their ill relatives. Thus, family involvement focuses more on “equipping” families for their role than on “relieving” them, with the result that some feel supported while others experience an added burden.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]