Parent-child music therapy intervention with late talkers
Author
Fedrigo, Giulia
Term
4. term
Education
Publication year
2016
Submitted on
2016-05-31
Pages
48
Abstract
Dette lille studie undersøger, om et kort musikterapiforløb kan styrke forældre til sent-talende børn i at engagere deres børn og støtte deres kommunikation og samspil. Tre mor–barn-par deltog i et forløb med otte ugentlige sessioner hos en kliniker i Verona, Italien, der er uddannet både som musikterapeut og som tale-hørekonsulent. Før og efter forløbet udfyldte forældrene spørgeskemaer om børnenes sprog og kommunikation. I sessionerne brugte terapeuten og familierne improvisation og gen-skabelse af kendte sange for at invitere til deltagelse, turtagning og kontakt. Forældrene deltog aktivt og fik en model for en responsiv samværsstil, hvor man følger barnets initiativer, giver tid til svar og bygger videre på det, barnet gør. Forældrenes aktivitet og initiativ blev analyseret for at forstå deres involvering og mønstre i samspillet med barnet. For at se, om noget af det, der skete i terapien, blev overført til hjemmet, blev MEL-spørgeskemaet administreret før og efter forløbet. Derudover blev et afsluttende spørgeskema og et opfølgende interview brugt til at indsamle forældrenes oplevelser og yderligere tegn på overførsel. Undersøgelsen blev gennemført med en hermeneutisk (fortolkende) tilgang inden for en kvalitativ ramme. Fundene peger på en vis overførbarhed mellem terapi og hjem, som påvirkede, hvordan musik blev brugt i hverdagen, og hvordan familier interagerede i musikalske aktiviteter. Forældre fremhævede, at øget responsivitet havde en positiv effekt, og at musikalske aktiviteter gav en meningsfuld måde at være i kontakt og kommunikere med deres børn på trods af sproglige vanskeligheder. Som et foreløbigt arbejde lægger studiet op til videre diskussion i musikterapifeltet om støtte til familier med sent-talende børn.
This small study explores whether a short music therapy program can help parents of late talkers—young children who begin to speak later than expected—engage their children and support communication and interaction. Three mother–child pairs took part in eight weekly sessions with a clinician in Verona, Italy, trained in both music therapy and speech-language therapy. Parents completed questionnaires before and after the program about their children’s language and communication. In sessions, the therapist and families used improvisation and re-creating familiar songs to invite participation, turn-taking, and connection. Parents were actively involved and were coached in a responsive interaction style that follows the child’s lead, allows time to respond, and builds on the child’s actions. Parents’ activity and initiative were analyzed to understand their involvement and interaction patterns. To examine whether skills or practices carried over from therapy to home, the MEL Questionnaire was administered before and after the program. A final questionnaire and a follow-up interview gathered parents’ perceptions and further signs of transfer. The study adopted a hermeneutic (interpretive) approach within a qualitative framework. Findings indicate some transferability between therapy and home, affecting how music was used day to day and how families interacted during musical activities. Parents reported that becoming more responsive was beneficial and that musical activities provided a positive way to connect and communicate despite language difficulties. As preliminary work, these insights aim to open further discussion in the music therapy field about supporting families of late talkers.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents