Pædagogisk lærerpraksis eller frustration?
Oversat titel
Pedagogigal teaching practice or frustration?
Forfatter
Farcas, Alin Gheorghe
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-01
Antal sider
51
Resumé
Denne afhandling undersøger og diskuterer forholdet mellem (ud)dannelse og lærernes rolle i den pædagogiske lærerpraksis i lyset af skolepolitiske reformer og øget brug af teknologi. Med udgangspunkt i både den offentlige debat om skolereformen i 2014 og forfatterens lærerpraksis placeres arbejdet i pædagogisk filosofi. Metodisk er afhandlingen tredelt: (1) en rekonstruktion af oplysningstidens lærerpraksis med Kant som hovedfigur, hvor forholdet mellem frihed og tvang, dannelsesprocessen og forholdet mellem teori og praksis analyseres; (2) en dekonstruktion af nutidens lærerpraksis i folkeskolen med eksempler som pres for ensartede metoder, indførelsen af faget Teknologiforståelse og digitalisering, belyst gennem Heidegger (Dasein, frihed, teknologi og tænkning); og (3) en skitse til, hvordan lærerpraksis kan gentænkes i lyset af disse analyser. Hovedspørgsmålet er, hvordan pædagogisk lærerpraksis kan forstås og udvikles, når styring, mål og teknologier forandrer dens vilkår. Afhandlingen tilbyder ikke endelige konklusioner, men peger på, at den kantianske refleksionsform udfordres, og foreslår en retning, hvor frihed og tvang forstås som komplementære, dannelse betones som en formativ proces, og forholdet mellem teori og praksis tænkes mere sekventielt. Afslutningsvis spørges der til afhandlingens nytteværdi.
This thesis examines the relationship between education and teachers’ roles in pedagogical teaching practice amid school reforms and the growing use of technology. Grounded in the 2014 Danish school reform debate and the author’s professional experience, the work is situated within the philosophy of education and follows a three-part approach: (1) a reconstruction of Enlightenment-era teaching practice through Kant, analyzing freedom versus compulsion, the educational process, and the theory–practice relation; (2) a deconstruction of contemporary practice in the Danish Folkeskole, using examples such as pressures for uniform methods, the introduction of the subject Understanding of Technology, and digitalization, interpreted via Heidegger’s concepts of Dasein, freedom, technology, and thinking; and (3) a tentative outline of how teaching practice might be rethought in light of these analyses. The guiding question is how pedagogical practice can be understood and developed when governance, targets, and technologies reshape its conditions. The thesis does not offer definitive conclusions; instead, it suggests that the Kantian mode of reflection is under strain and points toward a rethinking in which freedom and compulsion are seen as complementary, formation is emphasized as an educational process, and the theory–practice relation is conceived more sequentially. It closes by questioning the utilitarian value of the study.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]