Pædagogik i arbejdsmiljøarbejdet: Hvordan mønstre i pædagogisk kvalitet, fravær, og personalets trivsel kan bruges til at tænke arbejdsmiljøarbejdet og det pædagogiske indhold mere samlet

Pedagogy in occupational health and safety work

Hansen, Carsten Allan

4. semester

Datadrevet organisationsudvikling, master

2025

2025-05-23

50

Denne afhandling undersøger, hvordan sygefravær (kort og langt), personaleomsætning og medarbejdertrivsel hænger sammen med den pædagogiske kvalitet i Københavns Kommunes vuggestuer og børnehaver, og hvordan sådanne datamønstre kan omsættes til fælles handleviden i TRIO-samarbejdet (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant). Studiet triangulerer tre administrative datakilder for 193 enheder: HR-data om fravær og omsætning (2023–24), trivselsundersøgelsen 2023 og 347 pædagogiske tilsynsrapporter (seks temaer, fire kvalitetsniveauer), som kvantificeres (bl.a. i kvintiler) og visualiseres via netværkskort. To datainterventioner – et dialogmøde med otte ledere og en fælles TRIO-workshop – udforsker, hvordan visualiseringerne skaber mening (inspireret af Weicks sensemaking) og læring i praksisfællesskaber (med afsæt i Wengers teori). Resultaterne peger på robuste mønstre: institutioner med meget høj pædagogisk kvalitet har i gennemsnit 5–6 færre langtidssygedage pr. medarbejder og 13–15 procentpoint lavere personaleomsætning end institutioner med meget lav kvalitet. Langtidssygefravær er den mest følsomme indikator, og særligt tre tilsynstemaer – børns leg og relationer til voksne, sprog og bevægelse samt evalueringskultur – er forbundet med 4–6 færre langtidssygedage, når de vurderes som områder, der skal vedligeholdes. Trivselsdata viser tilsvarende mønstre: høj jobmotivation, meningsfuldt indhold og oplevet ledelse sammenhænger med færre kort- og langtidssygedage og markant lavere omsætning. I de dialogiske forløb blev netværksvisualiseringerne oplevet som øjenåbnere og fungerede som grænseobjekter mellem ledelses- og medarbejderperspektiver; blandt andet blev antagelsen om, at korttidssygefravær er hovedproblemet, udfordret, og deltagerne koblede en tydelig dagsrytme og kollegial feedback til både børns læring og personalets trivsel. Begrænsningerne omfatter grov gruppering af kvalitetsniveauer, tidsforskydning mellem datakilder og lokal kontekst, hvilket betyder, at der er tale om mønstre og korrelationer, ikke kausalitet. Samlet peger studiet på, at høj pædagogisk kvalitet, stærk oplevet faglig mening og lavt langtidssygefravær går hånd i hånd, og at synliggjorte datamønstre kan katalysere integrerede indsatser, hvor arbejdsmiljø og pædagogik tænkes sammen.

This thesis examines how sick leave (short and long), staff turnover, and employee well-being relate to pedagogical quality in Copenhagen’s public nurseries and daycare centers, and how such data patterns can be turned into shared, actionable knowledge in the local TRIO collaboration (manager, union representative, and health and safety representative). The study triangulates three administrative datasets for 193 centers: HR records on absence and turnover (2023–24), the 2023 staff well-being survey, and 347 pedagogical inspection reports (six themes, four quality levels). Results were quantified (including quintiles) and visualized through network maps. Two qualitative data interventions—a dialogic meeting with eight leaders and a joint TRIO workshop—explore how visualizations support sensemaking (drawing on Weick) and learning in communities of practice (drawing on Wenger). Findings show robust patterns: centers with very high pedagogical quality average 5–6 fewer long-term sick days per employee and 13–15 percentage points lower turnover than centers with very low quality. Long-term absence is the most sensitive indicator, and three inspection themes—children’s play and relations with adults, language and movement, and evaluation culture—are associated with 4–6 fewer long-term sick days when assessed as areas to be maintained. Well-being data reveal parallel relationships: high job motivation, meaningful work content, and perceived leadership align with fewer short- and long-term sick days and markedly lower turnover. In the dialogic settings, network visualizations were perceived as eye-openers and acted as boundary objects bridging managerial and employee concerns; prior assumptions that short-term absence is the main issue were reconsidered, and participants linked a structured daily rhythm and collegial feedback to both children’s learning and staff well-being. Limitations include collapsing quality into broad categories, time offsets between datasets, and a single-municipality context, meaning the study identifies patterns and correlations rather than causality. Overall, the study indicates that high pedagogical quality, strong professional meaning, and low long-term absence consistently co-occur, and that making these patterns visible can catalyze integrated actions that treat occupational health and pedagogical work as inseparable.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

arbejdsmiljø ; pædagogik ; dagtilbud ; trivsel

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter