Pædagogers sociale konstruktioner af etniske minoritetsbørn og -familier - Betydning for opsporing og tidlig indsats i børnehavens praksis

Pedagogical constructions of ethnic minority children and families - Implications for assessment of child well-being and development and early interventions in Danish day care

Ellesen, Emma Christine

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2023

2023-05-31

79

Dette speciale undersøger, hvordan pædagogisk personale i danske børnehaver forstår og fremstiller nytilkomne etniske minoritetsbørn og deres familier, og hvordan disse forståelser påvirker det daglige arbejde med forældresamarbejde, vurdering af børns trivsel og udvikling samt tidlige indsatser. Tidligere forskning peger på, at denne gruppe er mere udsat, at børn kan blive vurderet anderledes eller overset, og at samarbejdet med forældre kan være vanskeligt på grund af kulturmøder og sprogbarrierer. I et ulighedsperspektiv udfordrer det lige muligheder for trivsel, læring og livschancer tidligt i livet. Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med to kommunale konsulenter, to pædagogiske ledere og tre pædagoger fra to forskellige børnehaver. Dagtilbud fremstår som en arena, hvor politisk styring og omsorgsarbejde kolliderer. Mødet mellem pædagoger og etniske minoritetsforældre præges af magtforhold, racialiserede kategoriseringer og sprogbarrierer, som tilsammen former samspillet. Forældresamarbejdet bliver ofte til en-vejs kommunikation og klientificering – hvor forældre behandles mere som klienter end som ligeværdige samarbejdspartnere – hvilket kan føre til passivitet og accept hos forældrene. Det peger på behov for praksisser, der prioriterer inddragelse, inklusion, tillid og relationsarbejde og dermed nye tilgange i hverdagen. Samarbejdet med forældrene er centralt for at kunne vurdere børns trivsel og udvikling og for at opdage risikofaktorer for udsathed. Manglende gensidig forståelse og berøringsangst kan gøre pædagoger tilbageholdende med at spørge til migrationshistorie eller andre sårbarheder, hvilket svækker vurderingen af familiemæssige risici. Det er også vanskeligt at opnå effekt af tidlige indsatser, hvis forældre ikke understøtter barnets læringsmiljø derhjemme, og det er diskutabelt, om pædagogerne lykkes med at gøre forældrene til medskabere af bekymringen for barnet. I praksis forklares minoritetsbørns sociale problemer og udviklingsudfordringer ofte med sprogunderskud, som sammenfattes i betegnelsen 'tosprogethed'. At anerkende sprogets betydning for social deltagelse kan styrke børns udvikling, men et ensidigt fokus på sprog og kultur kan skygge for andre risikofaktorer, som ville blive vurderet hos etnisk danske børn med tilsvarende adfærd. Arbejdet med etniske minoritetsbørn og deres familier kræver ekstra kompetencer og tid. Kompetencer i sprogindsatser og interkulturel forståelse kan hentes i den kommunale konsulentfunktion i Aalborg Kommune. Et fremtidigt spor er at undersøge, hvilke ressourcer danske dagtilbud behøver for at arbejde med etniske minoriteter med tilstrækkelig kvalitet.

This thesis examines how pedagogical staff in Danish kindergartens understand and portray newly arrived ethnic minority children and their families, and how these views shape everyday practice in three areas: cooperation with parents, assessments of children’s well-being and development, and early interventions. Previous research shows that this group faces greater risks, that children may be assessed differently or overlooked, and that cooperation with parents is challenged by cross-cultural interaction and language barriers. From an inequality perspective, these factors threaten equal opportunities for well-being, learning, and life chances early in life. The study is based on qualitative interviews with two municipal consultants, two educational managers, and three pedagogues from two different kindergartens. Day care appears as a social arena where political control and care work intersect. Encounters between educators and ethnic minority parents are shaped by power relations, racialized categorization, and language barriers, which together define how the parties interact. Parent cooperation often becomes one-way communication and clientification—treating parents more as clients than equal partners—which can lead to passivity and acceptance among parents. This points to a need for practices that prioritize involvement, inclusion, trust, and relationship-building and thus new approaches in daily work. Cooperation with parents is crucial for assessing children’s well-being and development and for detecting risk factors for disadvantage. Lack of mutual understanding and concerns about sensitivity can make staff reluctant to ask about migration history or other vulnerabilities, undermining assessment of family risk factors. It is also difficult to achieve effects from early interventions if parents do not support the child’s learning environment at home, and it is debatable whether educators succeed in making parents co-creators of concern for their child. In practice, staff often explain minority children’s social problems and developmental disadvantages mainly in terms of language deficits, summed up in the label 'bilingualism.' Recognizing the importance of language for social participation can support children’s development, but a narrow focus on language and culture can obscure other risk factors that would be assessed for ethnic Danish children with similar behavior. Working with ethnic minority children and families requires extra skills and time. Language-focused and intercultural competencies can be obtained from the municipal consultancy unit in Aalborg Municipality. A future direction is to examine what resources Danish day care needs to work with ethnic minorities with sufficient quality.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter