På vej mod en ordblindevenlig erhversuddannelse
Oversat titel
Towards a dyslexic-friendly vocational education
Forfattere
Bak, Jesper Hvenegaard ; Johannson, Mette Fogtmann
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-06-01
Antal sider
99
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan erhvervsuddannelser gradvist kan blive mere ordblindevenlige. Vi ser på, hvordan assistive teknologier – digitale værktøjer, der støtter læring – kan bruges som ressourcer for den enkelte elev i en undervisning, der gavner alle. Vores hovedspørgsmål er: Hvordan kan man designe et ordblindevenligt læringsmiljø i erhvervsuddannelser ud fra antagelsen om, at det der hjælper elever med særlige behov, hjælper alle? Målet er at skabe et læringsmiljø, hvor hver elev kan sammensætte sin personlige digitale værktøjskasse, og hvor undervisningen samtidig støtter udviklingen af faglige strategier, som alle kan have glæde af. Vi gennemførte et casestudie af fire ordblinde elever og indsamlede data via observationer og interviews for at forstå deres digitale læringsmiljøer. Med Rosemary Luckins model Ecology of Resources – en ramme, der kortlægger de ressourcer, en elev har til rådighed – analyserede vi, hvordan eleverne bruger teknologi, og hvilke digitale kompetencer de trækker på. Vi kobler viden om ordblindhed og ordblindevenlig skoleudvikling med et organisatorisk perspektiv, der ser på sociomaterialitet, dvs. hvordan sociale praksisser og materielle værktøjer former teknologiens brug i skole og på arbejde. På baggrund af casen udviklede vi designprincipper, der skal afprøves som interventioner i næste fase af et fireårigt forløb med Educational Design Research om ordblindevenlige erhvervsuddannelser. En vigtig læring er, at teknologien ikke må blive den enkelte elevs eget projekt; effektiv læring kræver også, at alt omkring teknologien designes, fordi værktøjer ikke kan stå alene.
This thesis explores how vocational education can gradually become more dyslexia-friendly. We focus on how assistive technologies—digital tools that support learning—can be used as resources for individual students within a classroom design that benefits everyone. Our guiding question is: How can we design a dyslexia-friendly learning environment in vocational education on the assumption that what helps students with special needs will help all students? Our aim is to create a setting where each student assembles a personal digital toolkit while teaching supports the development of academic strategies that are useful for all learners. We conducted a case study of four dyslexic students, gathering data through observations and interviews to understand their digital learning environments. Using Rosemary Luckin’s Ecology of Resources model—which maps the resources available to a learner—we analyzed how these students use technology and the digital skills they draw on. We combine insights from research on dyslexia and dyslexia-friendly school development with an organizational perspective that considers sociomateriality, meaning how social practices and material tools shape technology use in school and at work. Based on the case, we derived design principles to be used as interventions in the next phase of a four-year Educational Design Research project on dyslexia-friendly vocational education. A key lesson is that technology must not become the student’s lone responsibility; effective learning also requires designing everything around the technology, because tools cannot stand alone.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord