Øremærket barsel, hvad er problemet egentlig?: En analyse af politikernes italesættelse og behandling af lovforslag L104 Øremærket barsel, og heraf effekten for den sociale forståelse af køn og ligestilling
Oversat titel
Earmarked maternity leave, what is the problem?
Forfatter
Halkjær, Nanna
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-31
Antal sider
71
Resumé
Specialet er inspireret af statskundskaberen Carol Bacchi og hendes WPR-tilgang (What's the problem represented to be?), som undersøger, hvordan politik formulerer et problem og hvilke virkninger det har. Denne tilgang bruges til at analysere EU's direktiv om balance mellem arbejdsliv og familieliv for forældre og omsorgspersoner, der bl.a. indebærer 9 ugers øremærket fædreorlov (også kaldet øremærket forældreorlov). Direktivet er et minimumsdirektiv, så medlemslandene kan vedtage mere fordelagtige regler for ansatte. I dansk kontekst ser specialet på forarbejdet og fremsættelsen af lovforslag L104 om ændring af barselsloven i forbindelse med implementeringen. Ved at undersøge øremærket fædreorlov i et dansk politisk perspektiv belyses, hvordan politikere forstår ligestilling mellem kvinder og mænd. Ændringer i så central en lov som barselsloven forventes at afspejle tydelige politiske budskaber om køn, kønsroller og ligestilling. Specialet anlægger en poststrukturalistisk tilgang, der stiller kritiske spørgsmål til, hvordan politik udvikles, og ser virkeligheden som formbar. Lovgivning betragtes som medskabende for hverdagsliv og handlemuligheder. Med inspiration fra Bacchi kombineres en kritisk diskursanalyse med begreber som governmentality (styring) og subjektivering for at undersøge, hvordan statens problemfremstilling kan skabe effekter og påvirke befolkningen. Perspektiver på krop og køn inddrages fra Dorthe Gert Simonsen og Dorte Marie Søndergaard, hvor køn forstås som socialt konstrueret gennem kulturelle interaktioner. Analysen viser, at regeringens og politikernes formuleringer søger at ændre en historisk kultur, hvor barsel traditionelt opfattes som moderens område. Lovgivningen bruges til at synliggøre implicitte problemer ved den eksisterende barselslov og til at fremhæve forventede positive effekter af øremærket orlov. Dermed kan politik både konstruere nye sociale strukturer og forstærke eksisterende. Specialet peger på, at statens indramning af barselsproblematikker også kan være med til at skabe nye problemer ved at forme, hvordan kvinder og mænd forstås og positioneres.
This thesis is inspired by political scientist Carol Bacchi and her WPR approach (What's the problem represented to be?), which examines how policies define problems and with what effects. The approach is used to analyze the European Union's directive on work-life balance for parents and carers, which includes 9 weeks of earmarked paternity leave (also called earmarked parental leave). As a minimum directive, it allows member states to adopt more generous rules for employees. In Denmark, the thesis examines the preparatory work and the introduction of Bill L104, which amends the maternity law to implement the directive. By studying earmarked paternity leave in a Danish political perspective, the thesis explores how politicians understand gender equality between women and men. Changes to such a central law are expected to carry clear political messages about gender, gender roles, and equality. The thesis takes a poststructuralist approach that questions how policy is developed and treats reality as open to change. Legislation is seen as shaping everyday life and people's possibilities for action. Drawing on Bacchi, a critical discourse analysis is combined with concepts such as governmentality and subjectification to examine how the state's problem representation can produce effects and guide the population. Perspectives on body and gender from Dorthe Gert Simonsen and Dorte Marie Søndergaard are included, viewing gender as socially constructed through cultural interactions. The analysis shows that the government and politicians seek to change a longstanding cultural view that maternity leave belongs to the mother. The legislation highlights implicit problems produced by the current law and the expected positive effects of earmarked leave. In this way, policy can construct new social structures or reinforce existing ones. The thesis argues that the state's framing of maternity issues may create problems as well as solve them by shaping how women and men are understood and positioned.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]