Oplevelser fra et talentforløb - et anerkendelses- og læringsteoretisk perspektiv på kommunal talentudvikling
Oversat titel
Experiences from a talent program
Forfatter
Michelsen, Allan
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-08-01
Antal sider
77
Resumé
Specialet undersøger, hvordan deltagerne i Hjørring Kommunes talentprogram oplevede forløbet, hvad de lærte, og hvordan de omsatte ny viden sammen med tidligere ledererfaringer i deres daglige praksis. Casen placeres i kommunens overordnede talentudviklingsstrategi og den organisatoriske ramme Den Offentlige Leadership Pipeline. Som anvendt filosof indsamlede forfatteren empiri gennem åbne, dialogbaserede interviews med fire deltagere og behandlede hver fortælling som et selvstændigt forløb. Analysen trækker på Axel Honneths anerkendelsesteori til at belyse intersubjektive anerkendelsesdynamikker og på Jean Lave og Etienne Wengers teori om situeret læring til at forstå både læringsudbytte og de sociale konsekvenser af at blive udpeget som “talent”, herunder bevægelse i praksisfællesskaber via legitim perifer deltagelse. På tværs af interviewene fremstår udbyttet som forskelligt: Deltagerne lærte forskellige ting, omsatte dem på varierende måder i arbejdet og oplevede personlig og faglig forandring i forskellig grad. Anerkendelse spillede en gennemgående og grundlæggende rolle for deres videre ledelsespraksis, og adgang til praksisfællesskaber muliggjorde både indtræden i og overskridelse af bestemte fællesskaber, så læringen kunne anvendes i nye ledelseskontekster. Deltagernes praksis byggede ikke kun på talentforløbet, men også på tidligere erfaringer, som blev vægtet forskelligt. Specialet diskuterer, om en fjerde form for anerkendelse – selv-anerkendelse – kan supplere Honneths typologi, og hvad et procesontologisk perspektiv kunne have bidraget med, og afslutter med anbefalinger til fremtidige kommunale talentforløb.
This thesis investigates how participants in Hjørring Municipality’s talent program experienced the program, what they learned, and how they combined new knowledge with prior leadership experience in their everyday practice. The case is situated within the municipality’s broader talent development strategy and the organizational model known as the Public Leadership Pipeline. As an applied philosopher, the author gathered empirical material through open, dialogue-based interviews with four participants, treating each account as a unique narrative. The analysis draws on Axel Honneth’s theory of recognition to illuminate intersubjective dynamics and on Jean Lave and Etienne Wenger’s theory of situated learning to examine both learning outcomes and the social implications of being labeled a “talent,” including movement within communities of practice via legitimate peripheral participation. Across the interviews, benefits varied: participants learned different things, translated them into work in diverse ways, and experienced professional and personal change to different degrees. Recognition emerged as a pervasive and foundational factor in their subsequent leadership practice, and access to communities of practice enabled both entry into and transcendence of particular communities so that learning could be applied in new leadership contexts. Participants did not base their practice solely on the program; earlier experiences also mattered, but to varying extents. The thesis discusses whether a fourth form of recognition—self-recognition—might complement Honneth’s typology and what a process-ontological perspective could have added, and concludes with recommendations for future municipal talent programs.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]