Ophævelsen af selskabslovens §§ 210-212 om kapitalejerlån: En analyse af de retlige rammer for at yde lovlige kapitalejerlån efter ophævelsen
Oversat titel
The repeal of sections 210-212 of the Danish Companies Act on shareholder loans: An analysis of the legal framework for granting lawful shareholder loans following the repeal
Forfattere
Frederiksen, Rasmus Møldrup ; Østergaard, Oliver Winther
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-12
Resumé
Afhandlingen undersøger, hvilke regler der nu gælder for transaktioner, hvor et selskab med begrænset hæftelse direkte eller indirekte yder lån, giver kredit eller stiller sikkerhed til fordel for sine ejere (aktionærer) eller medlemmer af ledelsen. Afhandlingen betegner disse transaktioner som aktionærlån. Tidligere var de reguleret af de tidligere §§ 210–212 i selskabsloven, som blev ophævet med virkning fra 1. januar 2025. Analysen systematiserer de generelle selskabsretlige principper, der gælder i fraværet af den tidligere særregulering. Ophævelsen markerer et grundlæggende skifte: Hvor aktionærlån før som udgangspunkt var forbudt, medmindre snævre betingelser var opfyldt, er de nu som hovedregel tilladt. Der er dog ikke opstået et tomrum. I stedet reguleres aktionærlån af generelle regler om beskyttelse af selskabets kapital og kreditorer. Centralt står ledelsens pligt efter §§ 115–118 til at sikre en forsvarlig organisation og at selskabets finansielle ressourcer til enhver tid er tilstrækkelige. Det kræver en løbende, konkret vurdering af selskabets økonomi, herunder likviditet, risikoprofil og låntagers kreditværdighed. Et andet grundprincip er selskabsinteressen, som kan begrænse adgangen til at yde aktionærlån. Ledelsen skal handle i selskabets interesse og må ikke træffe beslutninger alene for at begunstige bestemte aktionærer, ledelsesmedlemmer eller deres nærtstående. Dette understøttes af generalklausulerne i selskabsloven, som forbyder dispositioner, der klart kan give en utilbørlig fordel til nogle på bekostning af selskabet eller de øvrige aktionærer. Fordi aktionærlån ofte indebærer interessekonflikter, er vurderingen af selskabsinteressen særlig væsentlig. Derudover er aktionærlån underlagt flere begrænsninger, blandt andet ligebehandling af aktier i samme klasse, habilitetsregler, krav til repræsentationsret og tegningsret samt krav om efterprøvelighed for visse dispositioner. Samlet konkluderer afhandlingen, at ophævelsen erstatter et detaljeret, regelbaseret forbud med et principbaseret regime, hvor lovligheden af aktionærlån beror på en materiel vurdering efter den almindelige selskabsret, og hvor beskyttelsen af selskabets kapital og dets kreditorer i sidste ende hviler på ledelsens ansvar og forretningsmæssige skøn. Overtrædelser kan medføre erstatningsansvar.
This thesis examines the rules now governing transactions where a limited liability company directly or indirectly lends money, extends credit, or provides security for the benefit of its owners (shareholders) or members of management. The thesis refers to these transactions as shareholder loans. They were previously regulated by former sections 210–212 of the Danish Companies Act, which were repealed with effect from 1 January 2025. The analysis identifies and organizes the general corporate law principles that apply in the absence of the former specific regime. The repeal marks a fundamental shift: whereas shareholder loans were previously prohibited unless strict statutory conditions were met, they are now generally permissible. There is no regulatory vacuum; instead, shareholder loans are governed by general rules that protect the company’s capital and its creditors. Central to this framework is management’s duty under sections 115–118 of the Danish Companies Act to ensure proper organization and that the company’s financial resources are adequate at all times. This requires continuous, case-specific assessments of the company’s financial position, including liquidity, risk profile, and the borrower’s creditworthiness. Another core principle is the company’s interest, which may limit the ability to grant shareholder loans. Management must act in the interest of the company and not make decisions solely to benefit specific shareholders, members of management, or their related parties. This principle is reinforced by the Act’s general clauses, which prohibit transactions clearly capable of conferring an undue advantage on certain shareholders or third parties at the expense of the company or its other shareholders. Because shareholder loans often involve conflicts of interest, assessing the company’s interest is particularly important. Additional constraints apply, including equal rights for shares within the same class, conflict-of-interest rules, requirements concerning authority to represent and bind the company, and verifiability for certain transactions. Overall, the thesis concludes that the repeal replaces a detailed, rule-based prohibition with a principle-based regime in which the legality of shareholder loans depends on a substantive assessment under general corporate law, and where protection of the company’s capital and creditors ultimately rests on management’s responsibility and business judgment. Breaches may give rise to liability for damages.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord