#EngangVarJegFlygtning – En mikrosociologisk analyse af identitet, anerkendelse og integration blandt deltagere i kampagnen #EngangVarJegFlygtning.

Abstract

Nærværende speciale undersøger spændingsfeltet mellem identitetsskabelse, anerkendelse og integrationsforhold i et sample af unge nydanskere med flygtningebaggrund. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et sample af seks informanter, der alle har deltaget i kampagnen #EngangVarJegFlygtning; en politisk kampagne, der under forrige sommers valgkamp, som reaktion på den herskende flygtningedebat, bragte fokus på succesfulde erhvervs- og integrationshistorier fra nydanskere med flygtningebaggrund. Samplet er interessant af to årsager. På den ene side er gruppen som tidligere flygtninge medlemmer af en gruppe, der under kampagnens fremførsel i stigende grad oplevede at blive kategoriserede som uintegrebare individer, der lå det danske samfund kulturelt og økonomisk til last. På den anden side repræsenter deltagerne en gruppe, der, i kraft af deres uddannelser og erhverv, er at regne for velintegrerede individer efter alle gængse samfundsøkonomiske mål. Specialet undersøger, hvordan medlemmer af denne gruppe konstruerer deres identitet i et sådan spændingsfelt; om individerne oplever at bliver anerkendt af hhv. deres nære relationer og det omkringliggende samfund; og hvordan disse processer som helhed kan tænkes at påvirke forskellige faktorer, der kan være relevante for den succesfulde integration. Specialets teoretiske grundlag henter jeg fra identitets- og anerkendelsesteorier, der hævder, at identitet er noget, som: (1) individet selv konstruerer gennem sin selvfortælling, (2) der konstrueres og forhandles i sociale rum, (3) og som er afhængig en række relevante anerkendelsesforhold. For at undersøge disse forhold anvender jeg det livshistoriske interview som mit primære metodiske værktøj, og jeg redegør for valget af denne metode i specialets metodiske afsnit. I specialets analyse når jeg frem til tre overordnede fund. For det første konstruerer informanterne alle sikre identiteter gennem progressive fortællestrukturer, som i særlig grad kommer til udtryk i fortællinger om deres uddannelses- og erhvervsmæssige virke. For det andet udtrykker informanterne omvendt mere usikre identiteter, når deres fortællinger drejer sig om kulturelle og etniske forhold. For det tredje er informanterne livsfortællinger præget af varierende grader negative anerkendelsesforhold, hvor særligt et anerkendelsesforhold er særligt fremtrædende, nemlig krænkende oplevelser i forbindelse med den politiske diskurs om flygtninge og indvandrere. Specialet diskuterer disse funds relevans for integrationsprocesser, og behandler afslutningsvis en række metodiske og analytiske fejlkilder.

This thesis investigates the area of tension between the creation of identity, recognition and the relations of integration by examining six young `New Danes´ with refugee backgrounds. All informants have participated in the political campaign #EngangVarJegFlygtning [#OnceIWasARefugee] during the election of last summer. The campaign was a response to the dominating refugee debate focusing on stories of success in relation to occupation and integration of New Danes. This assemblage of six informants is interesting due to two causes: on one side, the group experienced being categorised as non-integratable individuals who were a heavy load to the Danish society both culturally and economically. On the other side, if judged by the economical standards of society, the informants represent a group of highly integrated individuals. The thesis examines how the participants of this group construct their identity in such an area of conflict. It is questioned whether the individuals experience of recognition for instance by close relations and the surrounding environment, and how the totality of these processes might influence different factors relevant for a successful integration. The theoretical foundation of the thesis is built upon the idea that 1) identity is constructed by the individual through self-narration, 2) identity is constructed - and negotiated - in social environments and, 3) identity is dependent on a number of relevant terms of recognition. To explore these areas, the `life historical interview´ is used as a methodological tool, which is discussed in the chapter of Methods. Three main results are highlighted in the chapter of Analysis. Firstly, all informants construct steady identities through progressive structures of narration, particularly in relation to their history of education and occupation. Secondly, the informants express their identity more vaguely when it comes to cultural and ethnical relations. Finally, the life stories of the informants are coloured by variable degrees of negative relations of recognition, in particularly degrading experiences caused by the political discourse on refugees and immigrants. The thesis discusses the relevance of these results according to the processes of integration and sums up a number of methodological and analytical sources of errors.

A master thesis from Aalborg University

#EngangVarJegFlygtning – En mikrosociologisk analyse af identitet, anerkendelse og integration blandt deltagere i kampagnen #EngangVarJegFlygtning.

[#OnceIWasARefugee – A micro-sociological analysis of identity, recognition and relations of integration amongst participants in the campaign #OnceIWasARefugee.]