Omsorgssvigt i barndommen og dets senfølger
Oversat titel
Childhood maltreatment and its later consequences
Forfatter
Heidelbach, Sarah Kjelgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Resumé
Omsorgssvigt i barndommen forbindes i forskning og tilknytningsteori med senere udfordringer i selvforståelse, personlighedsfunktion og relationer. Dette studie havde til formål at undersøge, om og hvordan tidligere omsorgssvigt hænger sammen med voksnes sociale evne til at indgå i relationer og deres forståelse af selvet. Metoden var en empirisk spørgeskemaundersøgelse med mixed-methods design, hvor eksponering for svigt blev målt med Adverse Childhood Experiences (ACE), og personlighedsfunktion med Severity Indices of Personality Problems (SIPP-118). Derudover blev der indsamlet sociodemografiske data samt narrative beskrivelser af selvbillede og diagnoser. Analyserne sammenlignede personer med barndomsomsorgssvigt med en kontrolgruppe og undersøgte forskelle på tværs af svigttyper (seksuelle, fysiske og psykiske overgreb samt fysisk/psykisk vanrøgt). Resultaterne viste, at omsorgssvigtede adskilte sig signifikant fra kontrolgruppen på flere dimensioner af personlighedsfunktion. Der blev også fundet forskelle mellem specifikke svigttyper og udvalgte kernekomponenter af personlighedsfunktionen. I én analyse rapporterede over 70 % en patologisk tilstand, der muligvis hænger sammen med svigtseksponering. Blandt deltagere, der var blevet anbragt uden for hjemmet, tydede fund på sammenhænge mellem vedvarende relationer, aggressionregulering og frustrationstolerance og evnen til at verbalisere, hvordan barndomsoplevelser påvirkede selvbilledet. Konklusionen er, at tidlige svigt hænger sammen med senere udfordringer i personlighedsfunktion og interpersonelle relationer, men at der er betydelig heterogenitet blandt omsorgssvigtede, idet nogle ikke rapporterer varige følger. Fundene understøtter betydningen af den tidlige forælder-barn-relation for udviklingen af selvbillede og sociale strategier.
Childhood maltreatment is linked in prior research and attachment theory to later difficulties in self-understanding, personality functioning, and relationships. This study aimed to examine whether and how early maltreatment relates to adults’ social capacity to engage with others and their understanding of the self. An empirical mixed-methods survey was used, assessing exposure with the Adverse Childhood Experiences (ACE) questionnaire and personality functioning with the Severity Indices of Personality Problems (SIPP-118), supplemented by sociodemographic items and narrative self-descriptions and diagnoses. Analyses compared respondents with a history of maltreatment to a control group and examined differences across maltreatment types (sexual, physical, emotional abuse, and physical/emotional neglect). Results showed that maltreated respondents differed significantly from controls on several dimensions of personality functioning. Differences also emerged between specific maltreatment types and selected core components of personality functioning. In one analysis, over 70% reported a pathological condition, possibly related to maltreatment exposure. Among respondents removed from home in childhood, associations were found between enduring relationships, aggression regulation, and frustration tolerance and the ability to verbalize how childhood experiences affected self-image. In conclusion, early maltreatment is associated with later challenges in personality functioning and interpersonal relations, yet outcomes are heterogeneous, as some individuals do not report lasting effects. The findings support the importance of the early parent–child relationship for the development of self-image and social strategies.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]