Om proportionaliteten i vilkår om opholds- og meldepligt for udlændinge på tålt ophold
Oversat titel
The proportionality of obligations of stay and report for foreigners on tolerated stay
Forfatter
Dalsgaard, Peter Verenikin
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-03-24
Resumé
Nogle udlændinge bliver udvist af Danmark, men kan ikke sendes tilbage, fordi de risikerer mishandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3. De får derfor ’tålt ophold’. De har ikke lovligt ophold, må ikke arbejde eller tage uddannelse og kan få pålagt restriktioner: meldepligt og opholdspligt. Opholdspligt er mest indgribende og betyder, at man skal bo et sted udpeget af myndighederne, typisk et hjemrejscenter drevet af Kriminalforsorgen. Man må forlade centret om dagen, men har ofte meldepligt tre gange om ugen inden for et bestemt tidsrum. Meldepligt kan også gives uden opholdspligt og kræver fremmøde hos lokale myndigheder flere gange ugentligt. Overtrædelse kan føre til fængsel. Reglerne findes i hjemrejseloven §§ 12–13. Afhandlingen undersøger, om pligterne til at blive og at melde sig er forenelige med Danmarks internationale forpligtelser, særligt EMRK. Udlændinge kan udvises efter udlændingeloven §§ 22–24 ved visse straffe eller administrativt efter § 25. Hvis tvangsudsendelse ikke er mulig, placeres personen på tålt ophold og får som regel en eller flere pligter. Myndighederne skal vurdere proportionalitet. Vurderingen blev tidligere knyttet til tillægsprotokol 4, art. 2, men sker i dag primært efter art. 8 om privat- og familieliv. Retspraksis – især Karkavandi-dommen (U.2012.2874H), som opstiller fem kriterier – har ført til, at pligter i flere sager er blevet anset som uproportionale og dermed ulovlige. Afhandlingen analyserer disse sager og deres betydning. Derudover drøftes, om den nuværende proportionalitetspraksis kan stride mod diskriminationsforbuddet i EMRK art. 14, og relevant juridisk litteratur gennemgås. Afhandlingen konkluderer, at kriterier, som tillader restriktioner baseret på en vurderet samfundsrisiko, kan være i strid med art. 14, med henvisning til A. and Others mod UK. Endelig vurderes kritikken af de fysiske forhold i hjemrejscentre. Ifølge nogle jurister kan forholdene i visse tilfælde udgøre umenneskelig eller nedværdigende behandling efter art. 3. På baggrund af Folketingets Ombudsmands undersøgelser konkluderes, at dette især kan ramme personer med opholdspligt, der udvikler psykiske problemer under opholdet. Afhandlingen afslutter med forslag til, hvordan tålt ophold kan indrettes i overensstemmelse med EMRK.
Some foreign nationals are expelled from Denmark but cannot be returned because they risk ill-treatment contrary to Article 3 of the European Convention on Human Rights (ECHR). They remain on ‘tolerated stay’. They do not have legal residence, cannot work or study, and may face restrictions: an obligation of stay and an obligation to report. The obligation of stay is the most burdensome: the person must live in a place designated by the authorities, usually a return centre run by the prison service. Residents may leave during the day, but often must report to local authorities three times a week within set time slots. The obligation to report can also be imposed on its own and requires check-ins several times per week. Breaches can lead to imprisonment. These rules are set out in the hjemrejselov (Return Act) §§ 12–13. This thesis examines whether the stay and reporting duties comply with Denmark’s international obligations, especially the ECHR. Expulsion can follow criminal sentences under the Aliens Act §§ 22–24 or be ordered administratively under § 25. If forced return is not possible, the person is placed on tolerated stay and typically made subject to one or more obligations. Authorities must assess proportionality. This was previously linked to Protocol 4, Article 2, but is now mainly judged under Article 8, which protects private and family life. Case law—especially the ‘Karkavandi’ judgment (U.2012.2874H), which identifies five criteria—has led courts to find obligations disproportionate and thus unlawful in several cases. The thesis analyses these rulings and their impact. It also discusses whether the current proportionality approach conflicts with the ECHR’s ban on discrimination in Article 14, and reviews relevant legal scholarship. The thesis concludes that criteria allowing restrictions based on an assessed risk to society may violate Article 14, with reference to A. and Others v UK. Finally, it evaluates criticism of conditions in return centres. Some legal experts consider that, in certain situations, the conditions could amount to inhuman or degrading treatment under Article 3. Drawing on findings by the Danish Parliamentary Ombudsman, the thesis concludes this risk is especially acute for people under an obligation of stay who develop psychological problems during their stay. The thesis ends with suggestions for running the tolerated stay regime in line with the ECHR.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord