AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Tilflytterperspektiver: Interne og internationale tilflytteres oplevelse af at bo i en landkommune

Oversat titel

Newcomer perspectives: internal and international newcomers experience of living in a rural municipality

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2016

Afleveret

Antal sider

66

Abstract

Specialet udspringer af en interesse for at forstå, hvordan intern og international migration til landområder kan bidrage og sikre en bæredygtig og robust fremtid for danske landkommuner og lokalsamfund. Derfor er undersøgelsens formål at belyse, hvordan tilflyttere oplever at bliver mødt af og leve i en dansk landkommune. Jeg undersøger hvordan stedet påvirker og har indflydelse på tilflytternes følelse af stedstilknytning og herunder undersøges hvilke faktorer, der henholdsvis fremhæves som kvaliteter og udfordringer ved at bo og leve på landet. Til at undersøge dette er Hjørring Kommune valgt som case. Tilflyttergruppen repræsenteres bredt af både interne og internationale tilflyttere og udgøres af arbejdsindvandrere, indvandrere med flygtningebaggrund og indvandrere der er flyttet til, fordi deres samlever allerede bor på stedet, også kaldet kærlighedsindvandrere. Med afsæt i det biografisk funderede interview belyses oplevelsen og tilknytningen til stedet ud fra tilflytternes hverdagslivserfaringer og perspektiver på lokalsamfund og fællesskab, kommunikation og netværk og de fysiske omgivelser.