Netværksanbringelser: En kvalitativ vignetundersøgelse af netværksanbringelser i Danmark
Oversat titel
Kinship cares
Forfatter
Tjørnum, Mia Busk
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Resumé
Specialet undersøger, hvorfor netværksanbringelser – anbringelser hos slægtninge eller andre betydningsfulde personer i barnets netværk – anvendes relativt sjældent i Danmark, selv om forskning peger på gode langsigtede resultater. På trods af lovkrav om at overveje inddragelse af familie og netværk og organisatoriske tiltag som Københavns Kommunes brug af netværkskonsulenter, ligger Danmark lavt i skandinavisk sammenligning. Studiet er inspireret af hermeneutik og bygger på fire interviews med fem netværkskonsulenter samt fem interviews med socialrådgivere fra andre kommuner; alle interviews anvendte en fælles vignet til at belyse holdninger og handlemønstre. Med Allardts behovsteori og Lynchs omsorgsteori som ramme finder analysen, at informanterne grundlæggende er positive over for netværksanbringelser, og at deres udsagn i vignetten stemmer overens med deres praksis. En central forudsætning for at iværksætte en netværksanbringelse er, om der findes synlige og ressourcestærke personer i barnets netværk, og hvilken relation de har til barnet. Organisatorisk peger resultaterne på, at netværkskonsulenter i højere grad anvender netværksinddragende metoder og systematisk afdækker netværk, mens færre socialrådgivere gør det samme. Med udgangspunkt i Lipskys teori om afværgemekanismer og Goffmans stigmatisering peger studiet desuden på tidskrav, krydspres, stigmativer af netværket samt manglende fokus på netværksafdækning og støttetiltag som barrierer for at realisere netværksanbringelser. Samlet indikerer undersøgelsen, at underanvendelsen ikke primært skyldes holdninger, men organisatoriske rammer, arbejdsmåder og ressourcevilkår, og at styrkelse af netværksorienterede metoder kan fremme brugen, hvor det er fagligt relevant.
This thesis examines why kinship/network placements—placing children with relatives or other significant adults in their network—are used relatively infrequently in Denmark, despite research suggesting favorable long-term outcomes. Although Danish law requires consideration of family and network involvement and initiatives such as the City of Copenhagen’s network consultants exist, Denmark uses fewer such placements than its Scandinavian neighbors. Guided by a hermeneutic approach, the study draws on four interviews with five network consultants and five interviews with municipal social workers, all using a common vignette to elicit views and likely actions. Framed by Allardt’s theory of needs and Lynch’s theory of care, the analysis finds broadly positive attitudes toward kinship care, which align with reported practices in the vignette. A key condition for initiating a network placement is the presence of visible, resourceful adults in the child’s network and the nature of their relationship to the child. At the organizational level, dedicated network consultants more often apply network-involving methods and systematically map networks, whereas fewer social workers do so. Using Lipsky’s account of warding-off mechanisms and Goffman’s stigma, the study also identifies time demands, cross-pressures, stigmatizing views of networks, and limited attention to network mapping and support measures as barriers to implementation. Overall, the underuse appears driven less by attitudes than by organizational conditions, work methods, and resource constraints, pointing to the potential of strengthening network-oriented practices where appropriate.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]