Netværksanbringelser - En holdning til forskel: En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes holdningsbarrierer i forhold til brugen af netværksanbringelser
Forfattere
Schweitzer, Julia Kim ; Ladefoged, Lea ; Hansen, Louise Baastrup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2013
Afleveret
2013-03-13
Resumé
Dette speciale undersøger, hvorfor netværksanbringelser bruges så sjældent i Danmark, selv om de har politisk bevågenhed, positive forskningsresultater for børn og formodes at være mindre omkostningstunge. Med udgangspunkt i en kritisk realistisk og filosofisk hermeneutisk tilgang gennemførte forfatterne et kvalitativt studie bestående af to fokusgruppeinterviews og 12 individuelle interviews med sagsbehandlere i kommunale børn- og ungeafdelinger; i alle interviews blev en vignet anvendt for at belyse holdninger i en konkret kontekst. Analysen identificerer syv dominerende holdninger, der kan fungere som barrierer for netværksanbringelser: forestillinger om negativ social arv, normer for “det gode børneliv”, et opfattet behov for professionelle, begrænsede forventninger til netværkets ressourcer, konfliktrisici ved anbringelse i netværket, antagelsen om institutionsbehov for ældre børn samt en generel opfattelse af netværksanbringelser som risikable. Disse holdninger forstås i lyset af sociale mekanismer som stereotype billeder af familier og netværk, frygt for at destabilisere den sociale orden gennem ændrede familiekategorier, præferencer for bestemt kulturel kapital baseret på habitus, doxaer der legitimerer behovet for professionelle og institutionsanbringelser, velfærdsstatslige og individualiserende tendenser, organisatoriske pres og standardløsninger samt en voksende individuel ansvarsfølelse, der øger oplevelsen af risiko. Fundene peger på, at en målrettet indsats for at ændre barriereskapende holdninger blandt sagsbehandlere – med bevidsthed om de bagvedliggende mekanismer – kan være central, hvis anvendelsen af netværksanbringelser skal øges.
This thesis examines why kinship foster care remains rarely used in Denmark despite political prioritization, positive research outcomes for children, and presumably lower costs. Drawing on a critical realist and philosophical hermeneutic approach, the authors conducted a qualitative study comprising two focus group interviews and 12 individual interviews with caseworkers in municipal children and youth departments; a vignette was used in all interviews to elicit attitudes in a concrete context. The analysis identifies seven dominant attitudes that can act as barriers to kinship foster care: beliefs about negative social inheritance, standards for “the good life” for children, a perceived need for professionals, limited expectations of kin resources, conflict risks when placing with kin, the assumption that older children require institutional care, and a general view of kinship care as risky. These attitudes are interpreted through social mechanisms including stereotypical images of families and kin, fear of destabilizing the social order by altering family structures and categories, preferences for specific cultural capital shaped by habitus, doxa that legitimizes the need for professionals and institutional care, broader tendencies in the welfare state and individualization, organizational pressures favoring standard placement solutions, and a growing sense of individual responsibility that heightens perceived risk. The findings suggest that increasing the use of kinship foster care requires targeted efforts to shift caseworkers’ barrier-creating attitudes, informed by awareness of the underlying mechanisms.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]