Nej betyder nej?: En undersøgelse af maskuline kønsforståelsers betydning for mænds krænkende adfærd overfor kvinder
Oversat titel
No means no?
Forfattere
Schiølin, Lise Hedegaard ; Søgaard, Maria El-Mallah
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Antal sider
80
Resumé
Efter flere år med fokus på at udfordre binære kønskategorier og forstå køn som noget mere flydende og socialt formet, har #MeToo gjort det tydeligt, at ligestillingskampen langt fra er afsluttet. Traditionelle kønsstereotyper begrænser stadig menneskers muligheder. For nogle kan diskussionen virke gammel, men den er fortsat højaktuel. I Danmark har debatten fået mindre gennemslag end i flere andre lande og omtales ofte i datid. I Sverige er der efter #MeToo skruet op for forebyggelsen af sexisme og seksuelle krænkelser. Her betragtes krænkelser som et samfundsproblem snarere end et individuelt, og man arbejder forebyggende gennem oplysning og undervisning allerede i folkeskolen for at bryde med normative forventninger til køn. Sverige indførte også i 2018 en samtykkebaseret lov om sex, som kræver tydeligt samtykke mellem parter. I Frankrig er hverdagsseksisme blevet anerkendt som et problem ved lov, og siden 2018 kan der gives bøder for seksuel chikane i det offentlige rum, også når parterne ikke kender hinanden. I Danmark har mediedækningen især handlet om sager på arbejdsmarkedet. Samtykkeloven blev vedtaget først tre år efter de første #MeToo-bølger, og politisk er der nu anerkendelse af, at undervisning i seksualitet, rettigheder, normer og grænser i folkeskolen er vigtig for elevernes udvikling. Der er afsat 5 mio. kr. årligt i 2021-2023, men det er endnu uklart, hvordan midlerne konkret anvendes. Som kandidatstuderende i socialt arbejde har vi ofte haft svært ved at få øje på køn i dansk praksis, ud over når statistikker viser, at mænd er overrepræsenteret i for eksempel misbrug og hjemløshed, mens kvinder oftere optræder i prostitution. Det undrer os, at seksuelle krænkelser mod kvinder ofte behandles som noget adskilt fra socialt arbejde. Vores speciale tager afsæt i #MeToo og podcastserien Grænseland – samtaler med mænd om sex, som peger på, at krænkende adfærd er udbredt og kulturelt indlejret. Vi undersøger, hvad der kan ligge bag krænkelser mod kvinder, og om sådan viden kan bruges til at styrke forebyggelsen af ulighed og utryghed mellem kønnene.
After several years of challenging binary gender categories and viewing gender as more fluid and socially shaped, #MeToo has made it clear that the struggle for equality is not over. Traditional gender stereotypes still limit people’s opportunities. To some, this debate may sound dated, but it remains highly relevant. In Denmark the debate has had less traction than in several other countries and is often described in the past tense. In Sweden, the response to #MeToo has strengthened prevention of sexism and sexual harassment. Harassment is treated as a societal issue rather than an individual one, and prevention begins in primary school through information and teaching to break normative expectations about gender. Sweden also introduced a consent-based sex law in 2018, requiring clear consent between partners. In France, everyday sexism has been acknowledged in law, and since 2018 fines can be issued for sexual harassment in public spaces even when the people involved do not know each other. In Denmark, media coverage has focused on cases in the labour market. The consent law was adopted three years after the first #MeToo waves, and there is now political recognition that teaching about sexuality, rights, norms and boundaries in primary school is important for students’ development. Five million DKK per year were allocated for 2021–2023, but how the funds are used remains unclear. As master’s students in social work, we have often found it difficult to see gender addressed in Danish practice, beyond statistics showing that men are overrepresented in areas such as substance use and homelessness, while women appear more often in prostitution. We are puzzled that sexual harassment against women is often treated as separate from social work. Our thesis builds on #MeToo and the podcast series Grænseland – conversations with men about sex, which suggests that harmful behavior is widespread and culturally embedded. We examine what may drive harassment against women, and whether such knowledge can help strengthen prevention of inequality and insecurity between genders.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord