Nedsat mental sundhed blandt unge i aldersgruppen, 16-24 år - en dokumentanalyse med henblik på forandringsforslag af strategier: en dokumentanalyse med henblik på forandringsforslag af strategier
Oversat titel
Poorer mental health among young people, 16-24years old - a document analysis with the aim of proposing changes to the applied strategies: a document analysis with the aim of proposing changes to the applied strategies
Forfattere
Zaikauskaite, Egle ; Berisha, Halime
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-06-07
Antal sider
131
Abstract
Baggrund: Stadig flere unge mellem 16 og 24 år oplever nedsat mental sundhed. I Den Nationale Sundhedsprofil 2017 rapporterede 23,3% af unge kvinder og 12,9% af unge mænd nedsat mental sundhed, en stigning fra 17,5% og 8,2% i 2013. Nedsat mental sundhed øger risikoen for senere psykiske og fysiske sygdomme og hænger sammen med højere dødelighed, flere indlæggelser og mere sygefravær. Det gør problemet vigtigt for folkesundheden. Formål: At pege på, hvordan strategier i Sundhedsloven, Lov om social service og Sundhedspakken kan ændres for at forbedre unges mentale sundhed i alderen 16-24 år. Metode: Der gennemføres en dokumentanalyse af de tre tekster for at identificere, hvilke strategier de bygger på. Analysen er inspireret af Geoffrey Roses teori om individrettede strategier (indsatser målrettet personer i høj risiko) og populationsrettede strategier (tiltag, der forbedrer vilkår for hele befolkningen). En systematisk litteratursøgning identificerer interventioner med dokumenteret effekt på mental sundhed og vurderer, hvilke strategier de anvender. Resultater: Både lovteksterne og Sundhedspakken lægger overvejende vægt på individrettede indsatser. Litteraturen viser, at interventioner, der kombinerer individ- og populationsrettede strategier, kan forbedre mental sundhed. Konklusion: For at styrke mental sundhed blandt 16-24-årige bør lovgivningen og Sundhedspakken i højere grad supplere de individrettede tiltag med populationsrettede tiltag. Derved kan forebyggelse og sundhedsfremme omfatte alle unge – ikke kun sårbare grupper eller unge med aktuelle problemer – og bidrage til at vende den negative udvikling.
Background: Poor mental health among 16–24-year-olds is rising. In the 2017 National Health Profile, 23.3% of young women and 12.9% of young men reported poor mental health, up from 17.5% and 8.2% in 2013. Poor mental health increases the risk of later mental and physical illness and is linked to higher mortality, more hospital admissions, and more sick leave, making it a public health concern. Aim: To suggest how strategies in the Health Act, the Social Services Act, and the Health Package could be adjusted to improve young people’s mental health. Methods: A document analysis of these texts identifies the strategies they rely on, guided by Geoffrey Rose’s framework distinguishing individual-targeted strategies (support for people at high risk) and population-wide strategies (changes that improve conditions for everyone). A systematic literature search identifies interventions with demonstrated effects on mental health and assesses which strategies they use. Results: The laws and the Health Package primarily emphasize individual-focused measures. The literature indicates that interventions combining individual and population-wide strategies can improve mental health. Conclusion: To strengthen mental health among 16–24-year-olds, the laws and the Health Package should use more population-wide strategies alongside individual ones. This would allow prevention and health promotion to reach all young people—not only vulnerable groups or those with current problems—and help reverse the negative trend.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord